Dagens Nyheder på Nørre Djurs Net - 04-07-03
Dagens Grin

Á propos familiesammenføringsdebatten faldt vi over følgende i At Tænke Sig - Politiken:

”TILKNYTNING-SNYDT

Vi er kommet i besiddelse af nedenstående brev:

Kære enkefru Oda Jensen.

Udlændinge-forstyrrelsen må desværre afslå Deres ansøgning om familiesammenføring med Deres kæreste gennem 37 år, pensioneret fiskeskipper Svend-Åge Silleben-Kohoed, Klemensker. Vi forstår så udmærket, at De gerne vil have kæresten til at flytte ind i Deres lejlighed, Koldpermanent vænget 17 st. midt for, Husum. Her i Udlændinge-forstyrrelsen er vi jo også en slags mennesker! Men ved en gennemgang af Deres sag har vi konstateret, at De gennem de 37 år har været på 17 ture til Harzen, de har seks gange været på kurophold i
Plön, tre gange har De boet på 'Hotel der Goldene Knödl' i Drosselgassei Rüdesheim, og endelig var De i sommeren 1973 på Rhintur. Det er derfor Udlændinge-forstyrrelsens skøn, at De er mere knyttet til Tyskland end til Husum, hvorfor Deres bornholmske kæreste desværre må blive hjemme i Klemensker.

Venligst Udlændinge-forstyrrelsen.”
Klippet fra At Tænke Sig - Politiken d. 3. juli

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002