Nørre Djurs
Kommune

 Kommunalbestyrelsen

  

Dato:

6. februar 2003

Lokale:

Mødelokale 1

Tidspunkt:

18.30 - 20.20

Fraværende:

Ingen

 

Indholdsfortegnelse

 Kommunalbestyrelsen den 6. februar 2003

  

Sag nr.                                                                                                  Side

 

1. ......... Spørgetid...............................................................................................................

2. ......... Efterretningssager...................................................................................................

3. ......... Sager afgjort af udvalgene......................................................................................

4. ......... Ungdomsboliger / almene boliger - Voldby.............................................................

5. ......... Garantistillelse - Nørre-DjurS.net & Computer-Bøvl-miljø......................................

6. ......... Forslag til revision af lønpolitikken..........................................................................

7. ......... Forslag til nye afsnit i personalepolitikken vedr. Retningslinier for modtagelse af gaver og rejser.............................................................................................................................

8. ......... Forslag til politik om fleksjob..................................................................................

9. ......... Overførsel af budgetbeløb fra 2002 til 2003...........................................................

10. ....... Lønbudget 2003....................................................................................................

11. ....... Budgetomplacering vedrørende dagpengerefusioner................................................

12. ....... Ekspropriation til spildevandsanlæg som anført i tillæg nr. 4 til Nørre Djurs Kommunes Spildevandsplan 1997-2001............................................................................................................

13. ....... Dagtilbud for de 0 - 6-årige i Nørre Djurs Kommune..............................................

14. ....... Opholdsstedet Østergaard.....................................................................................

15. ....... Punkt fra Knud Andersen.......................................................................................

16. ....... Eventuelt................................................................................................................

17. ....... LUKKET MØDE - Sager afgjort af udvalgene.......................................................

18. ....... LUKKET MØDE - Meddelelse fra formanden......................................................

19. ....... LUKKET MØDE - Eventuelt................................................................................

 

1.   Spørgetid

 

J.nr.:

01.01P24

Init.:

mc

 0

kmb-126

ÅBEN SAG

Sagsfremstilling:

 

Der er modtaget spørgsmål fra Knud Andersen og Bjarke Nielsen.

 

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 6. februar 2003

Fraværende:

 

Spørgsmålet blev besvaret.

2.   Efterretningssager

 

J.nr.:

 

Init.:

mc

 0

kmb-127

ÅBEN SAG

Sagsfremstilling:

 

a.    Love, bekendtgørelser og cirkulærer.

 

b.    01.01P35

       Kommuneforeningen i Århus Amt, indkaldelse til generalforsamling, fredag den 14. marts 2003, kl. 12 - ca. 17.00 på Hotel Sabro Kro.

 

c.    15.00G12

       Arbejdsformidlingen, Århus Amt, ledighedstal for november 2002.

 

d.    25.05.S00

       Kirkeministeriet har - efter ansøgning - bevilget kommunen et ekstraordinært tilskud af Fællesfonden på 110.000 kr., til nedsættelse af det kirkelige ligningsbeløb i kommunen for 2003.

 

e.    30.05

       De Samvirkende Invalideorganisationer, år 2003 er af EU udnævnt til Europæisk Handicapår, og det vil i Danmark blive markeret med en række aktiviteter over hele landet i løbet af året.

 

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 6. februar 2003

Fraværende:

 

Til efterretning.

3.  Sager afgjort af udvalgene

 

J.nr.:

 

Init.:

mc

 0

kmb-129

ÅBEN SAG

Sagsfremstilling:

 

Der foreligger beslutningsdagsordener fra:

 

Udvalget for Teknik og Miljø, den 23. januar 2003

Børne- og Kulturudvalget, den 23. januar 2003

Det Sociale Udvalg, den 23. januar 2003

Økonomiudvalget den 28. januar 2003.

 

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 6. februar 2003

Fraværende:

 

Til efterretning.

4.  Ungdomsboliger / almene boliger - Voldby

 

J.nr.:

03.02.12Ø55

Init.:

cl

 0

ok-076

ÅBEN SAG

Sagsfremstilling:

 

Grenaa Andelsboligforening har i ansøgninger af 28. november 2001 og 9. januar 2003 søgt om tilladelse til nedlæggelse af ungdomsboligerne i Voldby, afdeling 8, Søndervang.

 

Projektet omfatter 4 ungdomsboliger, der ønskes ombygget til 2 almene familieboliger.

 

Baggrunden for ansøgningerne er, at det er umuligt at udleje ungdomsboliger i Voldby.

 

Ifølge boligforeningens ansøgning af 9. januar 2003 vil ombygningen andrage ca. 980.000 kr., hvilket finansieres ved 652.000 kr. fra trækningsretten i Landsbyggefonden, og 328.000 kr. skal lånefinansieres.

 

Borgmesterkontoret skal oplyse,

 

at    ombygningen sker uden økonomisk medvirken fra kommunen,

at    ombygning af almene ungdomsboliger til almene familieboliger kræver kommunalbestyrelsens samtykke, jfr. bekendtgørelse nr. 662 af 8. august 2002 af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger, § 115, og

at    låneoptagelse i en ejendom, der tilhører en almen boligorganisation, kun kan ske med kommunalbestyrelsens tilladelse, jfr. samme bekendtgørelse, § 29, stk. 1.

 

Vicekommunaldirektøren indstiller, at ansøgningen imødekommes.

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 28. januar 2003

Fraværende: Malte Larsen

 

Anbefales.

 

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 6. februar 2003

Fraværende:

 

Godkendt.

5.   Garantistillelse - Nørre-DjurS.net & Computer-Bøvl-miljø

 

J.nr.:

18.13 Ø60

Init.:

hjl

 0

of-365.doc

ÅBEN SAG

Sagsfremstilling:

Nørre-DjurS.net & Computer-Bøvl-miljø ansøger om kommunegaranti på 250.000 kr.

 

Garantien ønskes ydet for en kassekredit på 250.000 kr. for en periode i op til et halvt år i forbindelse med etableringen af startprocessen af Nørre-DjurS.net.

 

Det er bl.a. oplyst, at årsagen til ansøgningen skyldes en uventet situation omkring måden, som EUŽs tilskud på 719.000 kr. vil blive ydet. Kassekreditten vil være betalt og vil blive bragt til ophør senest et halvt år efter den åbnes.

 

Der er med ansøgningen medsendt nærmere redegørelse for etablering af Nørre-DjurS.net, og de projektkrav, der knytter sig til EU bevillingen.

 

Økonomichefen skal oplyse,

at betingelserne for om kommunen lovligt kan yde en kommunegaranti fremgår af lånebekendtgørelsen med tilhørende vejledning,

 

at vilkårene for kassekreditten ikke er medsendt, hvorfor det ikke er muligt at kontrollere om den opfylder reglerne i lånebekendtgørelsen,

 

at der kan være tvivl om, hvor vidt betingelserne for at yde garanti er til stede. Hovedreglen er, at der skal være tale om et formål, som kommunen selv automatisk kan låne til. Distribution af bredbåndsforbindelser kan formentlig fortolkes som hørende til et sådant formål, da det er almindeligt anerkendt, at kommunen kan drive fællesantenneanlæg. Den næste betingelse er, at distributionen sker efter reglerne for kommunal forsyningsvirksomhed. Herudover har foreningens vedtægter været gennemgået og her er der bl.a. betænkelighed ved, at alle, der møder på generalforsamlingen i princippet er medlem af foreningen, og dermed - uden måske at gøre brug af foreningens tilbud - har direkte indflydelse på foreningens ve og vel (og herunder bredbåndsaktiviteterne (forsyningsvirksomheden)),

 

at notat, der nærmere redegør for ovennævte forhold er vedlagt sagen, og

 

at betingelserne for at yde garanti er, at garantibeløbet fradrages i kommunens låneramme, eller at kommunen deponerer et beløb af tilsvarende størrelse. Da kommunen har dispensation fra kassekreditreglen, er kommunens låneramme i realiteten nulstillet, hvorfor alene deponeringsreglen er anvendelig. Denne mulighed er på grund af kommunens økonomiske situation ikke realistisk. Et muligt alternativ vil derfor alene være at søge Indenrigs- og Sundhedsministeriet om dispensation fra deponeringsbestemmelserne.

 

Kommunaldirektøren indstiller, at der ydes kommunegaranti under forudsætning for dispensation fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

 

Beslutning i Økonomiudvalget - Tillægsdagsorden den 28. januar 2003

Fraværende: Malte Larsen

 

Knud Andersen inhabil.

Anbefales.

 

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 6. februar 2003

Fraværende:

 

Godkendt.

6.  Forslag til revision af lønpolitikken

 

J.nr.:

81.00P22

Init.:

kll

 0

øk-064

ÅBEN SAG

Sagsfremstilling:

Der foreligger forslag til ændring af lønpolitikken. Forslaget er motiveret af ændringer i personalepolitikken samt i de centrale aftaler i forbindelse med KTO-aftalen pr. 1. april 2002.

 

Bilag: Forslag til lønpolitik

 

Beslutning i Hovedudvalget den 25. november 2002

Fraværende:

 

Forslaget anbefales. Medarbejderrepræsentanterne ønskede oplyst, om der med ændringerne er taget skridt henimod indførelse af lønsumsstyring. Fra lederside blev det tilkendegivet, at dette ikke er tilfældet.

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 28. januar 2003

Fraværende: Malte Larsen

 

Anbefales.

 

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 6. februar 2003

Fraværende:

 

Godkendt.

7.      Forslag til nye afsnit i personalepolitikken vedr. Retningslinier for modtagelse af gaver og rejser

 

J.nr.:

81.00P22

Init.:

kll

 0

øk-065

ÅBEN SAG

Sagsfremstilling:

Der er udarbejdet forslag til indsættelse af to nye afsnit i personalepolitikken vedr. retningslinier for modtagelse af gaver og rejser. Forslaget er sendt til høring i samtlige MED-udvalg med udløb den 15. januar 2003.

 

Bilag: Forslag til to nye afsnit i personalepolitikken

 

Beslutning i Hovedudvalget den 25. november 2002

Fraværende:

 

Anbefales.

 

Vicekommunaldirektøren oplyser, at de lokale MED-udvalg har taget forslaget til efterretning, og der er således ikke modtaget indsigelser i høringsperioden, hvorfor forslaget anbefales vedtaget i Kommunalbestyrelsen.

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 28. januar 2003

Fraværende: Malte Larsen

 

Anbefales.

 

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 6. februar 2003

Fraværende:

 

Godkendt.

8.   Forslag til politik om fleksjob

 

J.nr.:

81.00P22

Init.:

kll

 0

øk-066

ÅBEN SAG

Sagsfremstilling:

Der er udarbejdet forslag til en politik om fleksjob. Forslaget er sendt til høring i samtlige MED-udvalg med udløb den 15. januar 2003.

 

Bilag: Forslag til politik om fleksjob

 

Beslutning i Hovedudvalget den 25. november 2002

Fraværende:

 

Anbefales.

 

Vicekommunaldirektøren oplyser, at de lokale MED-udvalg har taget forslaget til efterretning. Fra Ældreplejens MED-udvalg er der modtaget bemærkning om, at man inden for Ældreplejen ikke har mulighed for at oprette fleksjob, medmindre der er fuld kompensation. Intentionen i det udarbejdede forslag er, at de enkelte institutioner som hovedregel skal bidrage til finansieringen i forhold til medarbejderens arbejdsevne.

 

Vicekommunaldirektøren anbefaler forslaget vedtaget i Kommunalbestyrelsen.

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 28. januar 2003

Fraværende: Malte Larsen

 

Birthe van den Bos inhabil.

Anbefales.

 

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 6. februar 2003

Fraværende:

 

Birthe van den Bos inhabil.

Godkendt.

9.   Overførsel af budgetbeløb fra 2002 til 2003

 

J.nr.:

81.15.15G01

Init.:

kll

 0

øk-067

ÅBEN SAG

Sagsfremstilling:

Der er i budgettet for 2003 afsat 1.615.000 kr. til Ny Løn. Beløbet skal dække lønforbedringer ved den årlige lønforhandling.

 

Løn- og personalekontoret oplyser, at Hovedudvalget på sit møde den 25. november 2002 besluttede at sammenlægge forhandlingerne for 2002 og 2003.

 

Vicekommunaldirektøren indstiller derfor til Kommunalbestyrelsen - via Økonomiudvalget - at der fra 06.52.70 Lønpuljer overføres 131.000 kr. fra budgetåret 2002 til budgetåret 2003, og at beløbet finansieres af de likvide aktiver.

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 28. januar 2003

Fraværende: Malte Larsen

 

Anbefales.

 

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 6. februar 2003

Fraværende:

 

Godkendt.

10.   Lønbudget 2003

 

J.nr.:

81.15.15G01

Init.:

kll

 0

øk-068

ÅBEN SAG

Sagsfremstilling:

Som følge af, at den kommunale sektors lønstigninger i perioden august 2001 - august 2002 ligger 0,7 procentpoints under det niveau, som er forudsat ved budgetlægningen for 2003, øges udmøntningen fra reguleringsordningen tilsvarende. Dette indebærer, at der med den vedtagne normering ikke er afsat tilstrækkelige midler til løn til kommunens ansatte.

 

Løn- og personalekontoret har foretaget en omberegning af lønbudgettet, som viser, at der vil være behov for at tilføre kr. 668.840,00, jfr. vedlagte opgørelse.

 

Løn- og personalekontoret oplyser, at lønstigningen i Nørre Djurs Kommune i den anførte periode har ligget 1,0 procentpoint over det forudsatte niveau eller 0,3 procentpoints over lønudviklingen på det private arbejdsmarked. På den baggrund vil de fornødne tillægsbevillinger til de respektive driftskonti kunne finaniseres ved en reduktion af rammen til Ny Løn.

 

Direktionen indstiller til Kommunalbestyrelsen - via Økonomiudvalget - at der gives tillægsbevilling som anført i den til sagen vedlagte opgørelse, og at bevillingen finansieres ved en tilsvarende reduktion af 06.52.70 Lønpuljer.

 

Beslutning i Økonomiudvalget - Tillægsdagsorden den 28. januar 2003

Fraværende: Malte Larsen

 

Anbefales.

 

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 6. februar 2003

Fraværende:

 

Godkendt.

11.   Budgetomplacering vedrørende dagpengerefusioner

 

J.nr.:

81.28S04

Init.:

kll

 0

øk-063

ÅBEN SAG

Sagsfremstilling:

I budgettet for 2003 er der under Økonomiudvalgets område afsat en indtægtsbevilling på 1.250.000 kr. vedrørende refusion af dagpenge for medarbejdere, som er fraværende på grund af sygdom i over 14 dage.

 

Da udgiften til vikarer afholdes af de enkelte institutioner, foreslås det, at dagpengerefusionen tilsvarende tilfalder institutionernes decentrale rammer. Som følge heraf vil den anførte indtægtsbevilling skulle budgetomplaceres til de enkelte driftsområder. Der er udarbejdet forslag til en fordeling heraf.

 

Direktionen indstiller til Kommunalbestyrelsen - via Økonomiudvalget - at der foretages budgetomplacering i overenssstemmelse med det til sagen vedlagte bilag.

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 28. januar 2003

Fraværende: Malte Larsen

 

Anbefales.

 

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 6. februar 2003

Fraværende:

 

Godkendt.

12.    Ekspropriation til spildevandsanlæg som anført i tillæg nr. 4 til Nørre Djurs Kommunes Spildevandsplan 1997-2001

 

J.nr.:

06.01.00P12

Init.:

AJ

 0

utm-072

ÅBEN SAG

Sagsfremstilling:

Kommunalbestyrelsen vedtog i møde den 20. december 2001 tillæg nr. 4 til Nørre Djurs Kommunes Spildevandsplan 1997-2001, der redegør for den fremtidige spildevandsstruktur i Nørre Djurs Kommune. I forbindelse med nedlæggelse af Gjerrild Bugt Renseanlæg, skal en del af spildevandet fremover tilledes Fornæs Renseanlæg i Grenaa medens den resterende del af spildevandet fra oplandet til Gjerrild Bugt Renseanlæg fremover ledes via Glesborg, Hemmed til Bønnerup Renseanlæg.

 

I forbindelse med projektering af anlægsprojekt afholdtes åstedsforretningen 27. og 28. november 2002, hvor de lodsejere var indvarslet, som skulle tåle, at fremtidige ledningsanlæg blev etableret på privat areal.

 

I henhold til § 48 stk. 3 i bekendtgørelse nr. 671 af 19. august 1999 om offentlige veje (gennemførelse af ekspropriation) har ejere, brugere og andre, der direkte eller indirekte berøres af ekspropriationen, adgang til under åstedsforretningen eller inden for en frist af 3 uger efter denne at fremkomme med bemærkninger til de fremlagte planer, herunder til at fremsætte forslag til ændringer, ligesom de har adgang til at fremføre synspunkter, de finder bør have indflydelse på erstatningens fastsættelse.

 

Bilag: Åstedsprotokollen beror i sagen.

 

Der er ikke indkommet indsigelse fra lodsejerne i den efterfølgende periode fra åstedsforretningen.

 

Afdelingens bemærkninger

Anlægsarbejderne gennemføres i 2003.

 

Anbefaling

Teknisk Afdeling anbefaler at ekspropriationsbeslutningen vedtages.

 

Teknisk chef indstiller,

at    Udvalget for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet,

at    der træffes beslutning om ekspropriation i henhold til § 58 i Lov om miljøbeskyttelse, Lov nr. 358 af 6. juni 1991 jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001, til fordel for spildevandsanlæg i overensstemmelse med den ved åstedsforretningen fremlagte ekspropriationsplan og arealfortegnelse, samt

at    tiltræde de indgåede forligstilbud.

 

Beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø den 23. januar 2003

Fraværende: Eigil Henriksen havde meldt afbud.

 

Indstillingen anbefales.

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 28. januar 2003

Fraværende: Malte Larsen

 

Anbefales.

Knud Andersen kan ikke anbefale.

 

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 6. februar 2003

Fraværende:

 

Godkendt.

13.   Dagtilbud for de 0 - 6-årige i Nørre Djurs Kommune

 

J.nr.:

16.06.00P21

Init.:

kmk

 0

bk-015

ÅBEN SAG

Sagsfremstilling:

I forbindelse med budgetvedtagelsen for budget 2003 blev det besluttet, at der skulle ske en samordning af dagplejen og børnehaverne.

 

I den anledning blev der udarbejdet et høringsforslag, hvis indhold blev godkendt på Børne- og kulturudvalgets møde den 12. december 2002. Den 8. januar 2003 blev der på baggrund af høringsforslaget afholdt et offentligt orienteringsmøde .

 

Efter vurdering af bemærkningerne fra det offentlige orienteringsmøde og de indkomne høringssvar fremlægges nedenstående forslag for Børne- og Kulturudvalget.

 

Forslag

 

Målsætninger

 

1.   Opretholdelse af pasningsgarantien

2.   Mulighed for at kunne modtage dagtilbud for 0-6 årige børn i de enkelte lokalområder. Lokalområderne forstås som Voldby, Gjerrild, Bønnerup, Glesborg; Fjellerup og Ørum.

3.   Faglige og pædagogiske miljøer præget af kvalitet i pasningstilbudene.

4.   En organisation i dagtilbudet med fleksibilitet i forhold til varierende børnetal i lokalområderne.

5.   Udvikling af forskellige pædagogiske tilbud.

6.   Forældrenes valgmulighed.

 

Organisation

 

Dagtilbud for 0-6 årige børn består af

 

§         Dagplejen. Dagplejedistriktet er Nørre Djurs Kommune. Dagplejen organiseres med udgangspunkt i Voldby-, Glesborg- og Ørumområdet.

§         Børnehaver. Børnehaverne er i Voldby, Glesborg og Ørum og har børn i alderen 2-6 år som målgruppe.

§         Integrerede daginstitutioner. De integrerede daginstitutioner er i Gjerrild, Bønnerup og Fjellerup og har børn i alderen 0-6 år som målgruppe.

 

Forældrenes valgmuligheder

 

Det overordnede princip er det frie valg af dagplejen, den integrerede institution eller børnehaven.

 

Anvisning af pladser til de integrerede institutioner og børnehaver sker efter barnets alder, dog med følgende undtagelse:

§         Hvis barnet af sociale eller pædagogiske grunde har et særligt behov for plads i institutionen

§         Hvis forældrene til et barn på grund af uforudsete og udefra kommende omstændigheder har fået et akut behov for plads i et dagtilbud.

 

Forældrenes valg er dog begrænset af

§         At der ikke ved optagelse af barnet i dagtilbud kan garanteres en plads i en integreret institution eller i en børnehave når barnet fylder 2 år.

§         At forældrene har pligt til at modtage en institutionsplads der ligger indenfor en radius af 6 km fra bopælen, når barnet fylder 2 år og såfremt institutionen ikke har opnået sin grundnormering.

 

Ressourcetildeling.

 

Institutioner tildeles point således

o Børn i alderen 0-2 år: 2.2 point

o Børn i alderen 2-3 år: 1.6 point

o Børn i alderen 3-6 år: 1 point

 

Institutionernes grundnormering gives ud fra følgende pointtal

o Åparken                                                  69 point

o Frihedslyst                                               54 point

o Sct. Georggårdens Børnehave                  42 point

o Bønnerup Børnehave                               33 point

o Savværket                                               33 point

o Fjellerup Børnehave                                 33 point

 

Ressourcetildeling ud over grundnormeringen

o Ud over grundnormeringen modtager institutionen 33.000 kr. (2001-niveau) pr. årspoint. Beløbet skal dække samtlige driftsudgifter. Beløbet fremskrives med KL’s fremskrivningsprocent.

 

Pligtigt børnetal i institutionen

o Åparken                                                 69 børn                               

o Frihedslyst                                              54 børn

o Sct. Georggårdens Børnehave                 42 børn         

o De integrerede institutioner                      40 børn

Pladsanvisningen har ret til anvisning af børn indtil det pligtige børnetal for institutionen.

Lederen af institutionen afgør hvor mange børn/point, der kan modtages i institutionen ud over det pligtige børnetal.

 

Bemærkninger

 

1.     Der udformes konkrete forslag til bygningsmæssige ændringer i de integrerede institutioner. Udbygningsplanerne gennemføres når der er bevillingsmæssig dækning for det. Ventelisterne danner grundlag for prioriteringen af anlægsopgaverne.

2.     Børn under 2 år kan optages i den integrerede institution før udbygningen er foretaget, når der er enighed mellem institutionen og barnets forældre.

3.      Der fremsættes forslag om etableringstilskud (éngangsdriftsbeløb) pr. nyt barn under 2 år til de enkelte integrerede institutioner. (Beløbet er tænkt anvendt til materialer, barnevogne, stole etc.)

4.      Der gives tilbud om fuld kost og bleer til børn under 2 år i den integrerede institution.

5.      Der foreslås som udgangspunkt samme forældrebetaling i dagplejen og daginstitutionerne gældende for de 0-3 årige børn.

6.      Som supplement til det kommunale pasningstilbud, som udgør pasningsgarantien, tages tilskud til privat børnepasning op til revision.

7.      Strukturændringen har virkning fra 1. august 2003.

8.      I konsekvens af beslutningen drages de nødvendige personalemæssige konsekvenser, herunder evt. organisatoriske ændringer.

9.      Serviceinformationen ændres i henhold til kommunalbestyrelsens beslutning.

 

Forvaltningsdirektøren indstiller forslaget godkendt.

 

Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 23. januar 2003

Fraværende:

 

Punkt 2 i bemærkningerne udgår.

 

Anbefales.  Kirsten Bech Hansen tager forbehold over for områdefordelingen og ikrafttrædelsesdato.

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 28. januar 2003

Fraværende: Malte Larsen

 

Børne- og Kulturudvalgets flertalsindstilling anbefales.

Knud Andersen kan ikke anbefale, da de fysiske rammer samt økonomien ikke er belyst tilstrækkeligt.

I øvrigt er planlægningsfasen for kort.

 

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 6. februar 2003

Fraværende:

 

 

Godkendt.

Med følgende tilføjelse til punkt 7: Starter i Fjellerup pr. august 2003 og der efter etapevis gennemførelse.

Knud Andersen kan ikke anbefale, da de fysiske rammer samt økonomien ikke er belyst tilstrækkeligt. I øvrigt er planlægningsfasen for kort. 

14.   Opholdsstedet Østergaard

 

J.nr.:

17.03.09

Init.:

kmk

 0

bk-017

ÅBEN SAG

Sagsfremstilling:

For et år siden (december 2001) godkendte Kommunalbestyrelsen Opholdsstedet Østergaard som undervisningssted.

 

Efter den indgåede overenskomst skal Nørre Djurs kommune overføre skolepris for det aktuelle antal elever, og kommunens udlæg kompenseres via de refusionsopkrævninger, der udsendes til de kommuner, der visiterer elever til Østergaard.

 

Sidste år var beregningerne baseret på et gennemsnitligt elevtal på 5 og et personaleforbrug på 1,250 leder/lærer. Årlig skolepris pr. elev 141.460 kr., som opkræves over 11 måneder.

Pris pr. elev pr. måned i 2002:  12.860,00 kr. (hertil kommer betaling for tilsyn og PPR).

 

Opholdsstedet Østergaard har nu indsendt budget for 2003.

 

Af budgettet fremgår det, at der søges en opnormering af antallet af elever fra 6 til 9, og en opnormering af personale fra 1,250 til 2,000 stillinger. (se skrivelsen fra Uffe Lavrsen fra 6. december 2002).

 

Med den forøgede normering i Opholdsstedet Østergaards budget er skoleprisen pr. elev pr. år beregnet til: 157.168 kr. pr. elev pr. år (en stigning i udgiften pr. elev på ca. 12%).

 

I kommunens budget for 2003 er der lavet takstberegninger ud fra en fremskrivningsprocent på 1,8, således at skoleprisen pr. elev pr. år udgør 143.990 kr.

 

I den godkendte overenskomst mellem Opholdsstedet Østergaard og Nørre Djurs Kommune står der:

 

Budget for det kommende budgetår skal indsendes til Nørre Djurs Kommune inden den 1. maj, og på den baggrund godkender kommunalbestyrelsen den månedlige skolebetaling.

 

Da ovennævnte budget for 2003 først er indsendt den 6. december 2002 har det ikke været muligt at indregne den forøgede normering i skolepriser m.v.

 

En godkendelse af Opholdssstedet Østergaards budget med de forøgede takster vil dog ikke umiddelbart få betydning for Nørre Djurs Kommune, idet der udsendes refusionsopkrævninger til andre kommuner for kommunens udlæg.

 

Forvaltningsdirektøren indstiller, at der med virkning fra 1. marts 2003 godkendes en normering på op til 9 elever og en personalenormering på 2,0900 stillinger, og at skoleprisen pr. elev fra samme dato ændres fra 13.090 kr. pr. måned til 14.288 kr. pr. måned (i 11 måneder).

 

Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 23. Januar 2003

Fraværende:  Ingen.

 

Anbefales.

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 28. januar 2003

Fraværende: Malte Larsen

 

Benny Hammer inhabil.

Anbefales.

 

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 6. februar 2003

Fraværende:

 

Benny Hammer inhabil.

Godkendt.

15.   Punkt fra Knud Andersen

 

J.nr.:

00.07

Init.:

ih

 0

kmb-128

ÅBEN SAG

Sagsfremstilling:

 

Kommunalbestyrelsesmedlem Knud Andersen, Dansk Folkeparti, har fremsendt følgende punkt til dagsordenen:

 

“De samme spørgsmål, i næsten uændret form, var stillet på sidste kommunalbestyrelsesmøde den 16. Januar 2003, men på borgmesterens initiativ flyttet fra dagsordenen til spørgetiden hvilket ikke er faldet i god jord i Dansk Folkepartis bagland, derfor gentagelsen.

 

 

1.    Børn og kulturudvalget:

 

Bloktilskuddet til bibliotekerne jf. mit spørgsmål ved komm.best. mødet af 5.12.2002.

Dette skulle besvares senere, hvilket det endnu ikke er blevet.

For at undgå eventuelle misfortolkninger, bedes det besvaret med et klart ja eller nej.

Beløbet er tilført bibliotekerne i Nr-Djurs                     =     Ja

Beløbet er ikke tilført bibliotekerne i Nr-Djurs              =     Nej

Hermed menes det fulde beløb.

 

Spørgsmålet er formuleret så det giver borgerne en mulighed for at bedømme om den socialdemokratiske udvalgsformand er i stand til at svare klart på et klart formuleret spørgsmål. 1

 

 

2.    Socialudvalget:

 

Bloktilskuddet, der var øremærket til ældreplejen.

Er tilskuddet tilført til en forbedring af ældreplejen?

Er tilført              =     Ja

Er ikke tilført      =     Nej

 

Har kommunen levet op til kravet om forebyggende hjemmebesøg to gange årligt, af ældre over 75 år? Ja eller Nej.

 

Spørgsmålet er formuleret så det giver borgerne en mulighed for at bedømme om den socialdemokratiske udvalgsformand er i stand til at svare klart på et klart formuleret spørgsmål..

 

 

3.    Arbejdsmarkedsområdet:

 

For at vi i Dansk Folkeparti, på et realistisk grundlag, kan danne os en mening om hele dette, mildest talt tågede område, har jeg af flere omgange stillet spørgsmål til forvaltningen uden at få noget fyldestgørende svar.

Hvad er de samlede udgifter i forbindelse med arbejdsmarkedsområdet, og hermed menes alle udgifter?

Hvor stor part af udgifterne er lønninger til ansatte?

Hvor mange ansatte er der i systemet? Det totale antal uanset ansættelsesforhold.

Hvor mange “klienter” har benyttet systemet i 2002, og i hvor mange timer?

                                                      sprogundervisningen for udlændinge i 2002, i hvor mange timer, hvor stor var fraværsprocenten, og hvor meget har det kostet?

 

Spørgsmålene er formulerede så det skulle give borgerne en mulighed for at bedømme om bedømmelsesgrundlaget for en arbejdsmarkedsreform der har været rodet med siden september måned 2002 er tilstede. Hvis de her tal ikke kommer på bordet regner jeg hele debatten som spild af tid da de tilgængelige oplysninger er forældede. Man ønsker at reformere noget som man ikke kender omfanget af, altså løse en ligning med 4-5 ubekendte?

 

Alle spørgsmålene bedes, af hensyn til borgerne, besvaret i salen. Samtidig bedes alle svarene, af bevismæssige årsager, skriftlig besvaret af de ansvarlige udvalgsformænd.”

 

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 6. februar 2003

Fraværende:

 

Der henvises til den skriftlige besvarelse udleveret på kommunalbestyrelsesmødet den 16. januar 2003.

16.   Eventuelt

 

J.nr.:

 

Init.:

mc

 0

kmb-130

ÅBEN SAG

Sagsfremstilling:

 

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 6. februar 2003

Fraværende:

 

Ingen sager.