| Tranehuse-dreng vandt Portugal-tur |
Den 10-årige Andreas Strømholt Bach fra
Tranehuse interesserer sig en del for håndbold ligesom resten af familien, så det var
nemt for ham at svare på de 2 spørgsmål i den konkurrence, han deltog i i Superbrugsen
Glesborg forleden. Men at han skulle blive udtrukket som vinder af selve førstepræmien,
havde han nok ikke ventet.
Arrangør af konkurrencen var Cirkel Kaffe, og førstepræmien var en tur for 2
til de afgørende kampe ved håndbold-VM for herrer i Portugal. Det blev en
kæmpeoplevelse også for den ligeså håndboldtossede mor Helle, som Andreas tog med på
turen, også selv om danskerne røg udenfor de afgørende slutkampe.
Kilde: Grenå Bladet
Redigeret af Rex, redaktion 11.
[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]
© Nørre Djurs Net 2002