Den seneste tids megen snak om at placere et såkaldt hospice på Djursland – et sted, hvor døende mennesker kan tilbringe den sidste tid i trygge rammer – følger vi i dag op med denne kronik, som vi har fundet i Lokalavisen. Den er skrevet af Bjarne Friis-Christensen, der er talsmand for de praktiserende læger i vores område:

”I den sidste fase af vores liv er der ofte svære pleje- og pasningsproblemer. Desuden er der ofte brug for intensiv smertebehandling og sygeplejefaglig- og lægehjælp.
Mange, både patienter og pårørende, finder denne sidste svære tid som særdeles belastende og ressourcekrævende.
Mange af patienterne føler, at de ligger deres kære til last og føler sig ofte til overs og til besvær med deraf følgende skyldfølelse.
I patientens eget hjem er det ikke altid nemt at få den rette professionelle pleje og behandling. Den primære sundhedstjeneste, og det gælder både hjemmeplejen og den til patienten knyttede praktiserende læge, er i de senere år blevet tiltagende arbejdsbelastet. Det er derfor ikke altid nemt at få den rigtige hjælp hér og nu.
Den primære sundhedstjeneste har i hjemmet begrænsede muligheder, hvorfor de terminale patienter ofte må indlægges. Det kan f.eks. være til blodtransfusion, smertedæmpende rygmarsbedøvelse (epidural-kateter), pumpebehandling, væsketerapi, m.m.
Selv om den primære sundhedstjeneste efteruddannes i vid udstrækning, er hverken læger eller sygeplejersker i denne tjeneste lige så godt funderede i smertebehandling, som personalet i f.eks. et palliativt team er. Endvidere er der i patientens eget hjem ikke mulighed for fysio- og ergoterapi i tilstrækkeligt omfang.
På et hospice kan alle ovenstående behov på en langt bedre måde tilgodeses. Der er også på et hospice en helt anderledes mulighed for social kontakt for den døende. Der er tilknyttet præst, læge, fysio- og ergoterapeut og mulighed for daglig lægekontakt – alt sammen selvfølgelig afhængig af den måde, hospice organiseres på.
I sygehusvæsenet og i den normale patientpleje og –behandling er kampen mod sygdom og død det vigtigste mål. Når man er terminalpatient er dette mål ikke længere det vigtigste. Tværtimod vil det i mange situationer netop dreje sig om at man (og det gælder både patienten og pleje/behandlerpersonalet) accepterer udviklingen og får det bedst mulige ud af situationen.
Dette er, som anført, en helt anden måde at betragte sygdom og død på, end vi er vant til.
Hospice-tanken bygger netop på denne accept og er derfor et meget vigtigt og godt alternativ til den normale patientbehandling i vores samfund.
Under alle omstændigheder vil et hospice gøre patienterne mere trygge og give mulighed for optimal pleje og behandling.
De pårørende og patientens egen læge vil have flere ressourcer til at yde den rette kontakt og nærhed uden at behøve at bekymre sig om, at de nu også ”gør det godt nok”.
Samfundsmæssigt vil et hospice spare mange ressourcer i forbindelse med sparede indlæggelser, akutte lægetilkald, m.m.
I en tid med nedskæringer i sygehussektoren med deraf følgende nedsat tilgængelighed til hjælp og service fra sekundærsektoren, er det oplagt, at der er et øget behov for alternative behandlings- og plejefaciliteter som f.eks. i et hospice.
Så der er mange årsager til, at almen praksis i høj grad støtter op om hospice-tanken.”

Skrevet af alment praktiserende speciallæge i Grenå, Bjarne Friis-Christensen, i Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs.

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002