Synspunkt: Glæden ved stordrift |
Når selv så inkarnerede decentralister som os
hér på Nørre Djurs NetNyt er begyndt at lege med tanken om at lave én stor kommune på
Djursland, så er det både godt og spændende, at der stadig findes folk med lyst til at
kæmpe for de små enheders berettigelse. Det er vigtigt med den slags
meningsudvekslinger, for det gælder om at holde fast i, at stordrift kan vi kun gå ind
for i visse særlige tilfælde. Fremtiden er nemlig for vigtig for vores samfund til, at
vi bare kan overlade den til vores politikere, der alle har en tendens til at falde
til patten og acceptere tidens trend om stordrift.
I dag har vi fundet et længere og meget interessant stykke, skrevet af en skolelærer fra
Randers, Otto Holdgaard:
Hvor mange sygehuse skal der være i Århus Amt? Det kræver mange overvejelser at
besvare dette spørgsmål. Nogle specialister hævder, at der kun er plads til ét
sygehus, det skal til gengæld så være gigantisk. Andre hævder med lige så stor ret,
at amtet er stort nok til de syv-otte sygehuse, der hidtil har været. Det er ikke kun en
matematikopgave at finde det rigtige svar. Hvis man vil tage sociale, regionale,
beskæftigelsesmæssige hensyn, får man en anden løsning, end hvis man kun tager snævre
økonomiske hensyn. Ser man på alle følgeudgifterne, risikerer man, at den tiltænkte
besparelse drukner i øgede udgifter. Småt er ikke altid godt, men det er stort heller
ikke.
For ikke så mange år siden lukkede amtsrådet sygehusene i Ørsted, Ebeltoft og
Skanderborg. Politikerne udtalte dengang: Nu har vi skabt en sygehusstruktur for
fremtiden! Hvornår hører det op? Hvornår ophører troen på, at kæmpeenheder er
bedre end mindre?
Sidste år blev der gennemført sparekrav, som kostede sygehusene i Odder og Grenå livet.
Måske overlever de en tid i respirator, men sygehuse er de ikke mere. De mistede livet,
fordi der var mangel på kvalificeret personale, blev der sagt. Sandheden er, at den
største mangel på personale var på det store sygehus i Århus.
Det er tilsyneladende umuligt at trænge igennem centralisternes ønsker, for bag alle
nedlæggelserne står givetvis nogle centralistiske embedsmænd og nogle politikere, som
tror på deres rådgivere. Er det lettere for embedsmændene at overskue nogle få store
enheder, end det er at styre flere mindre enheder???
Længere fra Randers til Grenå end omvendt?
Der er andre muligheder end centralisering, men problemet er, at der er længere
fra Randers til Grenå end omvendt.
Dette paradoks er én af centraliseringens grundpiller. Hvis en københavner skal rejse
til Randers for at få en uddannelse, er det urimeligt, men hvis en randrusianer er nødt
til at tage til København for at uddanne sig, er det naturligt.
På et sygehus i Grenå kunne man godt have ét eller flere gode specialer, som kunne
betjene det meste af amtet, for der er jo ikke længere fra Århus til Grenå end omvendt.
Det kræver blot forståelse for, at amtets regionsplan er rigtig. Det er vigtigt, at alle
områder er med i udviklingen.
Kommunerne er for små
Den sidste tids diskussion om sammenlægning af kommuner er tankevækkende.
Bliver nogle små fattige kommuner rigere af at blive lagt sammen, eller vil den få den
direkte modsatte virkning? Det vil i hvert fald være skidt for nærdemokratiet, for store
områder vil slet ikke blive repræsenterede i storkommunens byråd.
Langt bedre end sammenlægning vil et øget samarbejde på tværs af kommunegrænser
være, så kan man både klare de specielle opgaver og bevare nærdemokratiet. Det skal
også overvejes, om amterne kan overtage nogle af kommunernes opgaver.
For nogle dage siden kunne man i radioen høre en virksomhedsejer fortælle, hvor stor en
oplevelse det havde været for ham at flytte sin virksomhed fra en stor bykommune til en
mindre landkommune. I den lille kommune blev han mødt af dygtige embedsmænd, som hurtigt
og kompetent trådte til og ydede den service, hans virksomhed havde behov for.
Den lille kommune klarede opgaven lige så godt som den store, blandt andet fordi der ikke
er nær så langt til topembedsmænd og politikere, som der er i den store.
Private kan
I Danmark har vi en mængde små virksomheder, der er næsten ingen store, hvis
man bruger udlandets målestok.
Alligevel er vi på mange områder blandt de førende i verden. Det burde vække til
eftertanke, at de mindre enheder i den private sektor kan klare sig. Det burde få nogle
til at tænke over, om ikke det også kunne gælde på det offentlige område.
Måske kun en illusion
På et tidspunkt må der være forskere, som bliver grebet af en trang til at
undersøge, hvad der egentlig sker, når mindre enheder nedlægges, og store enheder
udbygges til kæmper.
Blev kvaliteten i virkeligheden bedre? Hvilke regionale og sociale problemer gav det? Gav
nedlæggelserne overhovedet besparelser, når man regner alle følgeudgifter med?
Skrevet af lærer Otto Holdgaard fra Randers i Randers Amtsavis tirsdag d. 4. februar
Redigeret af Rex, redaktion 11.
[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]
© Nørre Djurs Net 2002