I bestræbelserne på at få gang i flere aktiviteter omkring Rimsø Forsamlingshus blev der for et halvt års tid siden nedsat en arbejdsgruppe, som skulle genskabe det gamle oldermandssystem og undersøge forholdene omkring den byjord, der fra gammel tid findes i de fleste landsbyer.
Læs mere hér!

Denne byjord har i gamle dage haft betydning som fælles jord, der kunne bruges til de formål, som man nu med oldermændene som ledere kunne blive enige om internt i landsbyen. Men i de sidste 40-50 år har det været sådan, at de i landsbyen, hvis grund lå i forlængelse af den fælles jord, kunne vinde hævd på jorden efter et vist åremåls brug.
I dag er interessen for byjorden dalende, og i det daglige sker der mange brud på reglerne, hvor jorden bare indgår i kommunale anlægsarbejder eller bliver lånt/lejet ud. Under arbejdet med at undersøge forholdene omkring jorden spurgte Rimsø-folkene på et tidspunkt Kort- og Matrikelstyrelsen, om ikke byen havde ejendomsretten for eksempel til den jord, kommunen havde inddraget ved anlæggelse af fortov. Hertil svarede styrelsen, at Nørre Djurs Kommune ikke har noget skøde til byjorden i Rimsø, og at den således må betragtes som tilhørende byen. Dette blev af arbejdsgruppen opfattet som en accept af, at kommunen altså ikke har ret til hverken at inddrage eller videregive brugsretten til Rímsøs byjord.
I dagens avis forklarer teknisk chef ved Nørre Djurs Kommune, John Christiansen, nu, at der er sket en teknisk fejl, så kommunen ikke har fået ”tinglyst adkomst” til jorden hos Matrikelstyrelsen. Men ellers er det ganske almindeligt og lovmæssigt, at kommunen normalt ejer jorden, skriver John Christiansen. Hans brev lyder i sin fulde ordlyd:

”I den meget omdiskuterede sag om matrikulær berigigelse om skel mod Rimsø Bygade efter fortovsanlæg ville kommunen benytte lejligheden til at få berigtiget nogle ejendomsforhold, hvor noget i matriklen udlagt ”gadejord” i hævdstrid var blevet benyttet og fremstod som en del af tilgrænsende ejendomme.
Denne fremgangsmåde er helt normal praksis, hvor man benytter en aktuel udstyknings- eller skelberigtigelsessag til at á-jourføre skel mod offentlig vej i overensstemmelse med de faktiske forhold på stedet. Denne form for ejendomsberigtigelse fremgår af Bekendtgørelse samt Vejledning om matrikulære arbejder.
Hvad gik der galt i denne sag?
Der var en formel fejl eller mangel i udstykningssagen, som Kort- og Matrikelstyrelsen skulle behandle. En juridisk fortolkning af alternative metoder for gennemførelse af matrikulære ændringer stoppede sagen: Kommunen manglede ”tinglyst adkomst” til gadejorden!
I henhold til Udstykningsloven anses gadejordsarealer at tilhøre kommunen, men kommunen kan ikke give jorden væk eller sælge den, hvis den ellers var noget værd, når der ikke er ”tinglyst adkomst” til gadejorden. Kommunen er således i dag uden adkomst af de omhandlende gadejordslodder på Bygaden i Rimsø.
Hvorvidt kommunen vil trække den matrikulære berigtigelse af gadejorden ud af den samlede ejendoms- og skelberigtigelse efter det gennemførte anlægsarbejde, tager udvalget for teknik og miljø stilling til på møde d. 20. februar 2003.
Det skal fastslås, at kommunens eneste interesse i gadejorden hele tiden har været at få berigtiget de faktiske brugsgrænser til vejskel, af praktiske grunde og uden økonomiske konsekvenser for hverken lodsejerne i Rimsø eller kommunen. Udvalget for Teknik og Miljø ser sammen med forvaltningen frem til en afslutning på sagen og en fortsættelse af et positivt samarbejde til gavn for både Rimsø og kommunen i øvrigt.”

Skrevet af teknisk chef i Nørre Djurs Kommune, John Christiansen, i Randers Amtsavis tirsdag d. 4. februar.

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002