Dagens Nyheder på Nørre Djurs Net - 03-02-03
Kunstforening holder generalforsamling

Vi skal lige erindre om, at der i aften d. 4. februar er ordinær generalforsamling i Nørre Djurs Kunstforening på Daghøjskolen i Stenvad. Udover selve mødet bliver der vist en video med den meget kontroversielle kunstner ved navn Ovartaci, der som bekendt var indlagt i mere end 50 år på Psykiatrisk Hospital i Risskov. Nogle af årene tilbragte han på det nu hedengangne Dalstrup Centret, der i mange år fungerede som en underafdeling af Risskov.
Den lokale kunstforening har i årets løb indkøbt nogle kunstværker, og de vil i aftenens løb blive udloddet.

Kilde: Randers Amtsavis.

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002