Forleden kunne Randers Amtsavis fortælle, at mange borgere i Mols-Helgenæs-området frygter for, at det skal komme til at koste liv, når den nuværende ordning med en udrykningslæge til akutte ulykker bliver afløst af den så stærkt omdiskuterede lægeambulance. Hertil citeredes næstformanden i amtets sygehusudvalg for at sige, at man jo ikke kunne udstede nogen garanti for, at den nye ordning ikke kommer til at koste liv. Dette uddyber han i et indlæg i dag:

”Århus Amt har besluttet, at hele amtet skal dækkes af lægeambulancer, mens ordningen med udrykningslæger skal nedlægges alle steder undtagen Samsø. I Randers Amtsavis d. 27. januar står der, at jeg ikke kan udelukke, at prisen kan blive, at en patient dør, fordi lægeambulancen ikke kan være så hurtigt fremme, som en lokal udrykningslæge kunne have været.

Det er en barsk melding, som også er strammet af avisen. Men sandt er det, at vi ikke kan udstede en 100 procents garanti for, at den nye ordning med lægeambulancer i hvert eneste tilfælde vil være bedre. Jeg tør derimod godt fastslå, at den nye ordning samlet set er bedre end den gamle, og at der er en stor sandsynlighed for, at vi vil kunne redde nogle patienter, som ellers ville være døde.

Udrykningslæger er praktiserende læger, der rykker ud i den egen bil med en lægetaske. Lægeambulancen er bemandet med en narkoselæge og har mere udstyr. Der er dog i dag forskel på hvilket udstyr, vores lægeambulancer har.

Når der er stor sandsynlighed for, at den nye ordning med lægeambulancer vil redde flere liv, så skyldes det flere ting:
For det første har vi trods flere års arbejde ikke kunnet få udrykningslæger nok til at dække hele Århus Amt. Der har altså været dele af amtet, som hverken har haft lægeambulance eller udrykningslæger.

For det andet kører udrykningslægerne ikke hele døgnet. De praktiserende læger melder selv ind, hvornår de er til rådighed som udrykningslæger. Nogle gør det først, når deres almindelige arbejde i egen praksis er slut. Og udrykningslægerne er jo også sommetider væk fra deres lokalområde. Med den nye ordning vil der være to lægeambulancer i amtet hele døgnet. I dagtimerne vil der være fire.
For det tredje kan narkoselægen i lægeambulancen mere end udrykningslægen. En afgørende forskel er, at narkoselægen har rutine i at intubere - d.v.s. at føre et rør ned i luftvejene, så der kan gives luft. Udrykningslægerne lader som regel være med at intubere, fordi de ikke har rutine i det, og fordi det er farligt for patienten, hvis der ikke intuberes rigtigt.

En intubering vil i nogle tilfælde redde liv. I andre tilfælde vil det kunne stabilisere det kunstige åndedræt til patienten, så der ikke kommer så alvorlige følger efter ulykken.
Århus Amt er lige nu ved at analysere vejforhold og køretider for at finde den bedst mulige placering af lægeambulancerne. Det skal inden for kort tid besluttes, hvordan den nye ordning præcist skal skrues sammen.
Det er ikke sikkert, at der kun vil være gevinster ved den nye ordning. Som ved alle andre beslutninger kan der både være fordele og ulemper. Så er det en opgave for os som borgere i et demokrati at forsøge at veje fordele og ulemper op mod hinanden, hvorefter der må tages et ansvar og træffes en beslutning.”

Skrevet af næstformanden i Århus Amts Sygehusudvalg og Venstre-folketingskandidat, Hans Kargaard Thomsen, i Randers Amtsavis torsdag d. 30. januar

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002