Husk nu den klassiske kirkekoncert i Glesborg |
Det ligger os stadig på sinde at erindre læserne om, at det er vigtigt med publikumsopbakningen til de Kulturraket-arrangementer, der starter op førstkommende søndag i kirken i Glesborg.
For det første fordi så mange af arrangementerne som muligt gerne skulle kunne løbe rundt af sig selv, så den kommunale underskudsgaranti ikke bliver overbelastet. For det andet for at støtte de arrangører rundt i kommunen (forsamlingshuse, menighedsråd, borgerforeninger, osv), der er så friske at lægge et stort stykke arbejde med både forarbejde og selve arrangementet. Herudover er det jo hyggeligst, når der kommer mange mennesker, så der bliver skabt en god stemning.
Denne opfordring gælder hele vejen rundt i Kulturrakettens righoldige udbud af vidt forskellige begivenheder, så den gælder altså allerede søndag aftens kirkekoncert. Her kan man opleve vor lokale klassiske ildsjæl, Ole Wierød, der dirigerer Grenå Koret og Grenå Kammerensemble, med datteren Anna Wierød som én af solisterne.
Tjek ind på kommunens hjemmeside og se programmet for Kulturraketten:
http://www.nr-djurs.dk/kulturraket
Skrevet af Rex
Redigeret af Rex, redaktion 11.
[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]
© Nørre Djurs Net 2002