I det følgende indlæg er der ingen klare bud på, hvordan det skal ende op med kommunesammenlægninger på Djursland. Men Venstres gruppeformand i kommunalbestyrelsen i Midtdjurs ønsker at gøre debatten mere nuanceret for at få alle muligheder, fordele og ulemper med i vurderingen af, hvem der evt. skal lægges sammen med hvem på Djursland. Vi har hentet indlægget i Lokalavisen, hvis redaktion har forkortet det. Svend Erik Johansen fra Kolind skriver:

”På Djursland har der de seneste måneder været megen debat om eventuelle kommunesammenlægninger. Nogle udsagn kunne tolkes derhen, at alle problemer tilsyneladende er løste, ”bare vi bliver lagt sammen”, mens andre er mere afventende og spørger: ”Hvem gavner det - og har vi noget ud af det alle sammen?”
Det kan bestemt være en meget kompleks sag at tage stilling til - og især på nuværende tidspunkt, hvor Strukturkommissionen endnu arbejder med udredningen af fremtidens opgaveløsning og forvaltningsstruktur.
Men allerede nu kan der af tal og statistik udrages, at der ikke er en éntydig fordel ved at blive stor - det ser ud, som om den ”optimale” kommunestørrelse udfra et omkostningssynspunkt ligger mellem 20-30.000 indbyggere, og at kommuner derover ganske tydeligt bliver mere ”omkostningstunge” at drive. Der er dog tale om betydelige variationer på området (Kilde til talopgørelse: Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal, B2002).

Forskelle
Tager vi for eksempel et område som ”administrationsomkostninger”, har mange små kommuner et ganske moderat forbrug, mens tendensen er tydelig med stigende administrationsudgifter ved stigende indbyggertal. Tal for Djurslandsområdet afslører, at variationen er fra 3.657 kr. pr. indbygger og op til 4.476 kr. pr. indbygger (henholdsvis Midtdjurs og Grenå kommuner) - mens en kommune som Skanderborg (lidt større end Grenå) bruger 2.972 kr. pr. indbygger til administration.

Disse tal siger i sig selv ikke ret meget, men bliver de for eksempel omsat til at omfatte hele Djursland (som Grenås borgmester Gert Schou foreslår som passende kommunestørrelse) vil forskellen i administrationsudgifter for alle ca. 82.300 indbyggere ved Grenås udgiftsniveau og Skanderborgs udgiftsniveau udgøre ca. 91,8 mill. kr. årligt.
Det er jo et ganske betragteligt tal, som i en kommende storkommune kunne anvendes til aktive investeringer i betydelige infrastrukturanlæg, til en meget aktiv og dynamisk udviklingspolitik, m.v. - altså netop de emner, som Grenås borgmester påpegede ville kunne styrkes ved en sammenlægning til én storkommune.

Grenå i den dyre ende
At det sikkert ikke vil gå sådan, har samme borgmester da også senere udtalt i Østjyllands Radio. Han forventer nemlig ikke, at en storkommune vil kunne gøre tingene billigere end i dag (det kunne være interessant at vide, hvilket omkostningsniveau han tænker på med sådan en udtalelse)
.
Sagen er jo netop den, at niveauet i Grenå svarer til, at Grenå Kommune bruger godt 1.500 kr. mere pr. indbygger end Skanderborg (eller godt 50% mere), hvilket svarer til en årlig ekstraudgift (i forhold til Skanderborg) på ca. 28,2 mill. kr
.
Dette aspekt er helt klart den største hindring for kommunesammenlægninger - idet stort set alle mindre kommuner på Djursland ligger væsentligt under Grenås niveau (mellem 500 og godt 800 kr. pr. indbygger pr. år).

En sammenlægning uden omkostningstilpasning vil derfor få til følge, at alle andre kommuner end Grenå vil komme til at ”tabe” penge - i Midtdjurs Kommunes tilfælde helt op til ca. 6,3 mill. kr. årligt.

Lige børn leger bedst
Det har vi ganske enkelt ikke råd til. Det svarer til en ekstra udskrivningsprocent på ca. 0,85% - eller reduceret service p.g.a. vort skattestop.
Derfor må sammenlægning/samarbejder skulle ske udfra princippet om, at ”lige børn leger bedst”.

Dette skal forstås således, at samarbejder/sammenlægninger mellem/af kommuner skal ske på basis af en nogenlunde ensartet omkostningsstruktur, for at man fra starten kan få et rationale ud af at ”gå sammen”.
Såfremt man går sammen - som foreslået af Grenås borgmester - med så stort et omkostningsgab mellem de enkelte kommuner, som vi aktuelt kan opleve i dag, vil dette medføre en meget lang indkøringstid for omkostningstilpasning (og nok ikke i nedadgående retning for de laveste).

Jeg skal ikke slå til lyd for, at der ikke kan/skal ske sammenlægninger eller samarbejdes kommunerne imellem - men som tingene ser ud, er flere tilsyneladende mere fikseret på at få lavet store kommuner, fremfor hvad man rent faktisk får ud af det til gavn for borgerne - og udskrivningsprocenten.

Og det er min klare holdning, at sammenlægning og etablering af samarbejder må basere sig på mere end blot ønsker om at blive stor - der SKAL være flere rationaler og stordriftsfordele i spil, førend jeg vil være med til at indgå yderligere forpligtende samarbejder for Midtdjurs Kommunes vedkommende

Og det betyder på baggrund af foranstående, at jeg vurderer mulighederne for sammenlægninger af kommuner på Djursland til at ville ske i 2, måske 3 trin, nemlig samling om kommuner, hvor princippet om ”lige børn leger bedst” matcher bedst.
Risikoen ved at indgå i yderligere samarbejder med kommuner, hvor omkostningsniveauet ikke ”matcher” vores eget, forstærker jo rent faktisk vores egen ”udsalgshastighed”, forstået således, at vort økonomiske råderum hurtigere og hurtigere bevæger sig mod det tidspunkt, hvor vi ikke længere kan ”bestemme” selv.
Og den type samarbejdsaftaler har vi bestemt nok af.
”
Skrevet af Venstres gruppeformand i Midtdjurs Kommunalbestyrelse, Svend Erik Johansen fra Kolind, i Lokalavisen Midtdjurs - Nørre Djurs d. 21. januar

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002