I sidste uge bragte vi et klagebrev fra elektriker Peter Laursen fra Ørum, der bl.a. beklager sig over de store el-giganters ødselhed med forbrugernes penge. Hertil svarer NRGi`s informationschef, og hans brev er forkortet af redaktionen på Lokalavisen Midtdjurs:

”Peter Laursens læserbrev ”Ødsel med el-kroner” udtrykker en række forbehold overfor de ting, der sker på el-markedet i øjeblikket.
Forbeholdene bygger på en række helt klare misforståelser, og NRGi bidrager gerne til at få disse ryddet af vejen.

NRGi`s øverste myndighed vælges af andelshaverne. Det fremgår, at læserbrevet er sendt som en klage til Energitilsynet/Forbrugerklagenævnet. Det står naturligvis alle frit for at gøre dette, men da NRGi ejes af bl.a. Peter Laursen og alle andre, der har en el-måler fra NRGi, kan vi anbefale, at man, hvis man er utilfreds, tager kontakt til et af de repræsentantskabsmedlemmer, der er valgt af ejerne til at være den øverste myndighed i selskabet.

Lavere priser
Politikerne har besluttet at liberalisere el-sektoren, og det er en proces, der er i gang i hele Europa. 1. januar 2003 har alle fået markedsadgang.
Peter Laursen taler om en maksimal gevinst på 40-50 kr. Dette begrænsede beløb omhandler udelukkende en mulig gevinst ved at skifte el-leverandør.
Gevinsten ved selve el-liberaliseringen er meget større. Før liberaliseringen gav man typisk 22-24 øre for en kWh, og denne pris faldt hurtigt til ca. 13 øre pr. kWh. Det giver en gevinst til forbrugerne på ca. 1,8 mia. kr. om året.
At forbrugerne ikke umiddelbart mærker en gevinst, skyldes flere forhold. Staten startede liberaliseringen ved forlods at sætte afgifterne op med den såkaldte distributionsafgift, og hertil kommer det særlige danske fænomen ”prioriteret el”, hvor vi alle er tvunget til at aftage ca. halvdelen af vores elektricitet til en fast pris, der ikke i øjeblikket følger markedsmekanismerne.

Nødvendig effektivisering
Liberaliseringen har medført, at branchen må effektivisere voldsomt for at kunne klare sig i konkurrencen med udenlandske aktører.
NRGi er et produkt af en fusion mellem energiselskabet ARKE, El-forsyningsdelen af Århus Kommunale Værker, Grenå Kommunale El-forsyning og Ebeltoft Kommunale El-forsyning. I forbindelse med dannelsen af et nyt selskab er der behov for, at man gør opmærksom på det nye navn, og det kan bl.a. gøres gennem reklamer og sponsorater. Fusioner gennemføres for at gøre tingene mere effektivt, så priserne kan holdes nede.
NRGi-fusionen har medført en årlig besparelse på ca. 30 mill. kr., og det har gjort NRGi til et af de mest effektive net-selskaber i Danmark
.
Når man taler om priser på elektricitet, kan man ikke tage priserne for år tilbage, for betingelserne for selskabernes virke har ændret sig markant. Alle selskaber køber i dag elektriciteten på El-børsen, hvor udbud og efterspørgsel bestemmer prisen. Dette forhold gør, at prisforskellene mellem de enkelte selskaber bliver meget begrænsede. Meget mere afgørende bliver det, hvornår man handler.
El-prisen er i øjeblikket historisk høj på El-børsen. Det skyldes vandmangel i magasinerne i Norge og Sverige.

Monopoler
I forbindelse med liberaliseringen er det vigtigt, at man skelner mellem de såkaldte monopolaktiviteter og aktiviteter, der er i fri konkurrence.
Nettet, altså drift og vedligeholdelse af ledningsnettet, er en monopolaktivitet. Her har man ikke mulighed for at skifte selskab, og aktiviteterne i monopoldelene er underlagt Energitilsynets kontrol. Peter Laursen taler om at skifte net-selskab. Det kan kun lade sig gøre, hvis han flytter. Det enkelte hus er koblet op på det net-selskab, man har haft hele tiden - det er kun den frie del af elektriciteten, der kan købes frit.

Fri konkurrence
Det, der ikke er monopol, er i fri konkurrence. Der må naturligvis ikke overføres penge fra monopoldelen til konkurrencedelen.
Når NRGi sælger hårde hvidevarer, og når NRGi igennem Energi Danmark DISAM har annonceret på TV2 Vejret, så er der ikke monopolpenge involveret i dette.
Energi Danmark DISAM kan kun handle strømmen hjem til de rigtige priser, hvis der er en stor portefølje at arbejde med. Reklamen betyder, at der kommer flere kunder, og det betyder igen, at priserne kan holdes nede.

Forsyningssikkerheden
Helt undgå strømafbrydelser kan man nok ikke, heller ikke selvom det hele er kabellagt. Ifølge de officielle statistikker er den gennemsnitlige afbrydelsestid pr. fødepunkt som landsgennemsnit på 41,7 minutter, for NRGi ligger gennemsnittet på 26,3 minutter. Så der er altså ikke belæg for at hævde, at forsyningssikkerheden hos NRGi ikke er i orden.

Ingen penge tilbage
Ifølge de generelle leveringsbestemmelser kan man ikke få pengene tilbage for ulemper ved strømsvigt. Hvis forsyningsselskabet laver en decideret fejl, så vil selskabets forsikring dække en eventuel skade.
NRGi sætter ikke længere luftledninger op (der lægges kabel), og i løbet af nogle år vil så godt som al luftledning være væk.”

Skrevet af informationschef Per Svendsen fra NRGi som svar på læserbrev af Peter Laursen fra Ørum i Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs d. 21. januar

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002