Læserbrev: Der har været en plan bagved |
I dag skal vi helt til Ørting, hvoraf en mand har skrevet et indlæg, der ligger fint i forlængelse af det, vi bragte i går af Poul Ovesen fra Grenå om de nye store sygehusregioner. Han skriver:
”Du burde have anet enhver, at der lå en overordnet plan for den kommende sygehusstruktur til grund for de nu besluttede og efterfølgende lukninger af sygehuse i Danmark.
Man snakker nu om et underlag for et sygehus på 800.000 mennesker, og herved vil man komme ned på ganske få sygehuse i den kommende tid. Regionale sygehuse, som der ikke bliver mange af. Amterne har så kæmpet bravt indbyrdes for at nå at lukke så mange små sygehuse som muligt i hvert amt i håbet om, at der ville blive mindst ét sygehus i hvert amt ud fra opdelingen af amter i dag – men ikke engang dét er sikret.
Mon ikke det vil blive sådan, at Aalborg har ét sygehus, det samme får Herning, Århus, Kolding, Odense og Bornholm, Sjælland to eller tre.
Mogens Lykketoft vil ifølge pressen nu kæmpe for de små sygehuse. Det må vel kaldes valgflæsk og således hurtigt være glemt.
Nej, et løb er kørt, og fremtidens sygehus for Danmark vil nok blive Hamburg som nærsygehus i EU-regi.”
Skrevet af Jørgen E. Kjærside fra Ørting i Randers Amtsavis fredag d. 17. januar
Redigeret af Rex, redaktion 11.
[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]
© Nørre-DjurS.net 2003