Udsolgt til Vinterballet! |
Med en fart, der nærmer sig Bruce Springsteenske højder, er det med beklagelse, vi i dag må fortælle læserne, at billetterne til årets udgave af Vinterballet på Mosebrugscentret allerede er udsolgte.
Men det kan måske være en slags trøst, at vi naturligvis kun taler om de billetter i forsalg, der også inkluderer spisning. Allerede fra kl. 21 er der som bekendt frit slag for alle til at komme ind for 70 kroner, så helt fortvivle behøver man altså ikke. På centret bliver man simpelthen nødt til at tage hensyn til den begrænsede plads og ditto køkkenforhold, så loftet for spisende gæster er sat til 300.
Skrevet af Rex
Redigeret af Rex, redaktion 11.
[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]
© Nørre-DjurS.net 2003