Dagens Nyheder på Nørre-DjurS.net  09-01-03
Tørstig tyv fra Ørum

I dag har avisen på forsiden af sektionen Rundt
om Randers endelig en nyhed, der basker, fra Nørre Djurs. Avisen fortæller, at en 33-årig mand fra Ørum var både støjende og provokerende i Kvickly Grenå i går eftermiddag. Til sidst blev han bortvist på grund af tyveri af 6 Tuborg, 1 Star og en flaske hvidvin (unægtelig noget af et kup).
Det var dog ikke nok med dén episode. Et par timer senere fandt politiet ham i færd med at fjerne forskellige mønter, foruden tobak og spiritus fra et hus i hjembyen Ørum. På grund af fuldskab blev han kørt i detentionen, og derudover bliver han tiltalt for indbrud.
Her på redaktionen kan vi godt forstå, man kan være både flad og tørstig, men vi er rystede over, at nogen kan få sig selv til at stjæle en Star!

Skrevet af Rex

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre-DjurS.net 2003