Læserbrev: Hvad skal vi dog med Djursland? |
I Djurslands Posten har Børge Volf fra Grenå
gjort sig nogle tanker omkring Djursland og fremtiden, som næsten kunne være en slags
nytårstale. Han skriver:
Set fra et økonomisk og rationelt synspunkt må man opfatte Djursland, denne sære
halvø, som en besværlig og overflødig udvækst på Jylland. Den er jo skabt af store
kræfter helt tilbage i den sidste istid for cirka 10.000 år siden.
Det er da ærgerligt, at en så smuk og velfungerende region, som Århus Amt jo er, og som
tilmed rummer selve Smilets By, skal være belemret med denne udvækst.
Djursland rummer ganske vist også Mols, som har fostret disse latterlige molboer, som vi
stadig kan grine ad, men de senere generationer af djurslændinge er blevet meget
besværlige at håndtere. De fleste af dem tror, at de har noget at skulle have sagt.
Først lavede de om på denne halvø, som havde en stor dejlig sø, der hed Kolindsund.
Den pumpede de bare tør og lavede den om til gement bondeland. Så etablerede de en
færgeforbindelse til Hundested, og den fungerede i mange år (60).
Så kom nogle af molboerne på en idé om, at det måtte være meget lettere at krydse
Kattegat fra Ebeltoft til den fjollede udvækst på Sjælland, som nu bare kaldes Odden.
Så var der ikke passagerer nok på den gamle rute, og naive folk i Grenå kæmpede for at
få ruten til at overleve ved at overlade driften til de snedige rederifolk fra
Molslinien.
Pludselig gik det op for byrådet i Grenå, at molsfolk slet ikke lignede de gamle fra
eventyrene. Det måtte vist have lært én eller anden nymodens metode til at beherske et
marked! De solgte bare den gode færge, og så måtte bilisterne mellem Jylland og
Sjælland finde sig i at køre hele den lange odde igennem for at komme til hovedstaden
(den ligger nu også et helt forkert sted i landet, efter at vort svenske broderfolk
snuppede en tredjedel af Danmark i 1658).
Siden er Grenå vokset til en god lille by ved en herlig strand. En god havn for fiskerne
blev i tidens løb udvidet med både marina og godshavn, som med sin vanddybde kan modtage
fragtskibe af betydelig størrelse. Dertil kommer, at den er let at anløbe.
Det ærgrer vist den store by Århus, så dér udvider man også havnen og indretter endda
smarte restauranter og måske en dag et operahus, hvor de fremmede skibes besætninger kan
opleve lidt finkultur (man skal jo endelig ikke sakke bag ud i forhold til København!).
Siden er industriforetagender forsvundet med hjælp fra de norske og svenske broderfolk. I
koen Karolines tid blev et mejeri, som laver dejlige skimmeloste, oprettet i Grenå, men
så overtog den svenske ko Arla markedet, og den kan vist ikke lide Karoline
(jalousi?), så nu vil hun afskaffe dette mejeri.
Nu ser det dog ud til, at hverken vore norske eller vore svenske venner er
effektive nok til at reducere Djurslands aktiviteter, så nu må de århusianske
pengemagnater prøve med mere effektive midler. I lang tid har disse ambitiøse mennesker
set misundeligt på Tirstrup Lufthavn, som tyskerne var så venlige at bygge for os under
Anden Verdenskrig. At omtale den som Århus Lufthavn var alligevel ikke rigtig nok. Den
ligger efter deres mening alt for langt væk, så de er hele tiden på banen og søger nu
assistance fra socialdemokraterne til at få denne lufthavn flyttet tættere på Århuss.
Alle disse bestræbelser på at føre den upraktiske halvø Djursland tilbage til sit
oprindelige stade skal jo nok lykkes, når bare man har presse og kapitalmagt nok; men for
langsomt går det jo.
De anførte initiativer fra private selskaber er jo lovlige i et samfund, hvor
markedsøkonomi anses for at være det ideelle. Derfor har befolkningen på Djursland
og især i Grenå ikke haft nogen mulighed for at hindre dem.
Situationen var derimod helt anderledes, da det viste sig, at det folkevalgte amtsråd
kunne præsentere en plan for rationalisering af sygehusstrukturen, der var skabt af
specialister; det vil sige mennesker med en stor viden, men en viden som er begrænset til
et snævert fagligt område.
De politisk valgte medlemmer af amtsrådet er åbenbart også smittede af den rådende
opfattelse hos det private erhvervslivs ledere: rationelle ændringer opnås kun ved
centralisering!
Havde de haft mere føling med deress vælgere, havde de vidst, at en organisation ikke
altid er god, bare fordi den er stor og placeret i en stor by. Med den viden havde de haft
mod til at undsige de lidt for snævertsynede specialister. Lidt opblødning blev det dog
til, men det skal jo nok lykkes at få aflivet Djursland.
Så det er ikke for tidligt at overveje, hvad vi vil bruge den halvø til. Var det noget
med en rigtig nationalpark? Eller gammeldags landbrug med hestetrukne markredskaber og
høst med léer?
Skrevet af Børge Volf fra Grenå i Djurslands Posten d. 30. december.
Redigeret af Rex, redaktion 11.
[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]
© Nørre-DjurS.net 2003