Artikler på Nørre Djurs Net
Gode chancer for hvid jul

For en meterolog er sagen klar:
Ved en hvid jul forstås normalt at mere end 90 procent af Danmark er dækket af sne den 24. december om eftermiddagen.

17dec_hvidjul_400.jpg (16731 bytes)
Meget tyder på at julen bliver lige som julemanden og andre slædeglade vil have den.

Det er ikke nok, at der blot er et drys af sne eller lidt rim på jorden. Snedybden skal være mere end en halv centimeter.
Til gengæld kan julesneen eller noget af julesneen sagtens være faldet op til mange dage i forvejen.
Med definitionen på plads så har det kun været hvid jul i Danmark 7 gange siden 1900, og der går således statistisk set i gennemsnit 14 år imellem de hvide jul.
Eftersom den seneste var i 1995 skulle man tro, at sandsynligheden for at det i år bliver hvid jul er ringe, men sådan er det langtfra.
Meterolog Michael Christiansen bedømmer i dag chancen for hvid jul til at være mellem 60 og 70 procent.
Og ifølge Michael Christiansen så bliver det muligvis en hvid jul af den slags, hvor sneen er faldet flere dage i forvejen - den er nemlig hastigt på vej.

Kilde : DR / DMI

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Bragt af Mads, redaktion 04, den 17-12-01
Copyright Nørre Djurs Net 2001