Artikler på Nørre Djurs Web
Læserbrev: Om bredbånd

Hans Jørgen Fanger fra Langholm ved Gjerrild har sendt os nogle kritiske bemærkninger rettet til både borgmester Leif Sørensen og Bjarke Nielsen som led i den løbende debat om mulighederne for at etablere bredbånd i Nørre Djurs. Han skriver:

"Bjarke, jeg er helt forvirret.
Borgmesteren siger, at ting fra Rougsø ikke kan lade sig gøre i Nr. Djurs, fordi det er ulovligt, og der skal være visuel sigt.
Borgmesteren misforstår vist et eller andet. Bibliotekerne, er de konkurrenter til boghandleren og skal lukke? Er kommunen ikke til for at servicere borgerne, eller skal vi fortsat være i lommen på TDC?
Jeg synes, det må være tillokkende at bo i en kommune, der tilbyder borgerne, at hvis de køber et udstyr til nogle tusinde kroner, så er de på Nettet med 11 mbit, gratis.
Hvad er det, der er så forskelligt i Rougsø i forhold til Nr. Djurs.
Kommunen er til for borgerne, kommunen skal ikke være sig selv nok. Tænk, hvis det kun var de kommunalt ansatte, der kunne komme på plejehjem !!!!
De forbindelser, kommunen påtænker at lave for kommunen selv, de er betalt af kommunens borgere, derfor skal de da også være tilgængelige for alle, visuel sigt eller ej. Iøvrigt fatter jeg ikke rigtigt logikken i, at det offentlige laver forbindelser til sig selv imellem sygehusene mv. Hvorfor kan det offentlige ikke bruge TDC´s elendigheder????
Nej, men skatteborgerne, de kan sejle deres egen sø.
Må jeg så få et svar, Bjarke, hvad er det de laver i Rougsø, som vi ikke kan lave i Nr. Djurs. Er det viljen, der mangler, eller har borgmesterenret?????
Jeg fornemmer, at Borgmesteren nu har puttet os ned i lommen på TDC. Det er dér, TDC gerne vil have os, ikke?"

Indsendt af Hans Jørgen Fanger fra Gjerrild

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Skrevet af Rex, redaktion 11, den 04-05-2001
Copyright Nørre Djurs Web 2000