Artikler på Nørre Djurs Web
Slut med Brugsen i Ginnerup

I 105 år har der været drevet Brugs i Ginnerup, men i lørdags måtte endnu én af de små landsbybutikker bukke under for konkurrencen. Folk kører i meget højere grad end tidligere rundt og handler, hvor tingene er billigst eller hvor udvalget er størst, og det er umuligt i længden at drive en forretning, der kun bruges af de relativt få pensionister i sådan et landsbysamfund.
Én af de få ting, Brugsen i Ginnerup har kunnet overleve på, har været benzinsalget, men da miljøkravene til at have en benzintank er blevet betydeligt skrappere de senere år, ville det kræve nye investeringer for den lille Brugs. Da man simpelt hen ikke har et overskud at tage af til den slags, er konsekvensen altså blevet, at indehaveren af Brugsen i Ginnerup, Elly Andersen, i lørdags betjente de sidste kunder.

Kilde: Dagbladet Djursland

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Skrevet af Rex, redaktion 11, den 05-10-2000
Copyright Nørre Djurs Web 2000