Artikler på Nørre Djurs Web
Succesrig fiskedag

Det var lidt af et sats fra Bønnerup Fiskeriforenings side at lægge deres årlige Fiskedag på pinselørdag, men det rimeligt gode vejr var med til at gøre dagen til noget af et tilløbsstykke.
Det hele startede med morgenkaffe kl. 10, og så gik det ellers slag i slag med gratis smagsprøver til de voksne og fiskefrikadeller og -fileter til børnene. Al den lækre mad stod Mette Mouritsen, kok på "Den Blå Kutter", for, og de mange hundrede mennesker på kajen fik virkelig nogle dejlige kulinariske oplevelser.
Hele dagen igennem blev der leveret musikalske indslag af de lokale musikere Mogensen & Sax.

[ Dagsoversikt ]

Skrevet af Rex, redaktion 5, den 13-06-2000
Copyright Nørre Djurs Web 2000