Grenaa Bladet - 12-08-2003
Vidner hjalp til med at fange tyve

Vakse vidner var natten til tirsdag i sidste uge medvirkende årsag til, at politiet i Grenaa kunne anholde gerningsmændene til et indbrud på Ebeltoft Turistkontor.
 Vidnerne så indbruddet og ringede til politiet. Her opgav de indregistreringsnummeret på den bil, som tyvene stak af fra stedet i, da alarmen gik. Bilen var fra Århus, og politiet herfra tog også ud for at lede efter indbrudstyvene, der dog ikke nåede at få noget med sig fra Ebeltoft. Tæt ved Kalø Slotsruin lykkedes det politiet at standse bilen, og derpå anholde de tre mænd - en på 25, en på 26 og en på 35 år. Alle tre »gode bekendte« af Århus Politi.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002