Grenaa Bladet - 04-08-2003
Sommerbanko i teltet

I forbindelse med Lions Club Grenaa's »På Hat med Grenaa-arrangement« i den kommende weekend, sørger de lokale Lions-kvinder fra Lions Club Olivia for et stort sommerbanko i musikteltet lørdag den 9. august fra kl. 13-15.
 Det foregår i det store musiktelt på banerne ved Grenaa Idrætscenter, og der lokkes i den forbindelse med præmier til en værdi af flere tusinde kroner - plus masser af sidegevinster. Blandt de største præmier finder man således ting som et tre-dages ophold i Dronningens Ferieby og en splinterny cykel såmænd. Der er plads til 500 bankospillere til denne omgang sommerbanko, og Lions Club Olivia understreger at alle er velkomne - »professionelle« banokospillere såvel som »amatører«. Bankospillet afvikles af Carl Eric Pallesen, og overskuddet går til »Olivia's« humanitære arbejde lokalt.



[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002