Grenaa Bladet - 04-08-2003
Sommer- og fiske-fest i Midtdjurs!

Socialdemokratiet i Midtdjurs afholder en stor sommer- og fiskefest for alle borgere i kommunen lørdag den 9. august ved Ørredsøen i Mesballe. Arrangementet vil foregå på det 16 tdr. land store areal i Mesballe, hvor der tidligere har været Put & Take-sø. 
Programmet for dagen består af fiskekonkurrence, orienteringsløb for børn, grillmad og bålhygge. Søen er helt ekstraordinært blevet fyldt med ørreder og der kan købes fiskekort, som er gældende indtil søen igen er blev tømt for fisk. Folk skal dog selv medbringe fiskestang - alle typer kan anvendes. Et eventuelt overskud fra arrangementet påtænkes uddelt i form af en pris til én eller flere personer, som har gjort sog særligt bemærket ved at yde en frivillig indsats i kommunen. Sidst på året vil alle få mulighed for at indstille en person, som man gerne vil betænke med en sådan pris. Prisen vil efterfølgende blive overrakt i forbindelse med Socialdemokratiets generalforsamling i foråret. Såfremt arrangementet får den fornødne opbakning, vil der blive tale om en årligt tilbagevendende begivenhed, oplyser Benny Thomsen fra Socialdemokratiet i Midtdjurs.


[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002