| Opvarmning til jagtsæsonen |
Efter en veloverstået ferie er de lokale jagtforeninger påny klar med flugtskydning på »Midtdjurs Flugtskydningscenter« i Pindstrup.
Der startes op på lørdag den 6. august med en opvarmning til jagtsæsonen, som består af flere instruktører på banen til at hjælpe dem, der måtte have brug for det. Efterfølgende er der træning hver onsdag i august - foruden træning tre fredage i ugerne 32, 34 og 35.
Lørdag den 16. august afholdes der pokalskydning om Djurslands-pokalen for alle jagtforeninger på Djursland. Der skydes i den forbindelse både på firmandshold og individuelt med medaljer og præmier til de bedste. Alt dette foregår om formiddagen. Om eftermiddagen skydes der om Kolind Jagtforenings pokaler, og derefter præmieskydning. Sidste træning - og dermed afslutning på opvarmningen til sæsonen - er fredag den 29. august.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002