Folk & Musik på Anholt |
Således lyder titlen på en netop udkommet CD'er med
ægte Anholtmusik. Spillemændene er Åge Skjelborg på violin, og Erik »Mik« Svensson
på harmonika.
Åge Skjelborg er manden bag udgivelsen af CD'en, der har nitten numre, hvoraf mange er
komponeret af Erik Svensson selv. Inspirationen er hentet fra gamle Anholttraditioner,
især repræsenteret ved Steffen St. Graa, og i svensk folkemusik, men det hele har Erik
»Mik« Svensson givet sit helt eget personlige præg. Af numrene kan nævnes Tolderens
Vals, Hambo fra Horga, Havmanden, Vind i seglarne, Karen Sanders hopsa, Miks reel, Per
Grejs flik, Den franske køkkenregion, og Williams vals.
Optagelserne stammer fra begyndelsen af 70'erne, men er siden blevet elektronisk renset
for uvedkommende støj, og fremstår nu i en fin lydkvalitet. Desværre kan »Mik« ikke
længere trække i harmonikaen, af helbredsmæssige grunde, men her får man muligheden
for at glæde sig over hans originale spil.
CD'en kan købes for 119 kr. i pladeforretningerne og lokalt i Potters Hus - »Mias
butik«.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002