| Ny genbrugsbutik på Strandgade |
Kirkens Korshær åbner sin nye butik i Strandgade
onsdag den 23. juli ved en reception i lokalerne kl. 13.00. Det er butik nummer 2 i
Grenaa, der nu åbner i de lokaler hvorfra Dagli'Brugsen Grenaa Havn havde til huse. Den
nye butik er ialt på 500 kvm. og heraf anvendes de 360 kvm. til butik. Denne størrelse
på butiksarealet gør, at man nu, udover tøj og ting også kan sælge møbler, hvilket
folkene i Kirkens Korshær mener der er et behov for.
Efter at formanden for lokalafdelingen af Kirkens Korshær Kurt Jørgensen har budt
velkommen, holdes der tale af sognepræst Egon Kristiansen, Nimtofte, der er repræsentant
for Korshærens storkreds 85 - Djursland. Konsulent Gustav Madsen fortæller om Kirkens
Korshær, hvorefter tidligere sognepræst i Hammelev & Enslev Arnold Østergaard
Frandsen forestår den endelige indvielse ved at klippe snoren over.
Medarbejderne vil herefter vise rundt, og der er åben for køb af ting og møbler.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002