Borgmester Gert Schou byder velkommen til Kattegat Cup 2003 |
I sit forord til Kattegat Cups program, siger Gert
Schou: »På byens vegne vil jeg gerne byde alle deltagerne i Kattegat Cup 2003 velkommen
til Grenaa. Det er 19. gang i træk, der er Kattegat Cup. Jeg ved der i et helt år har
været arbejdet med at tilrettelægge stævnet. Der er brugt mange frivillige timer af
mange borgere i Grenaa for at gøre dette stævne til alle tiders oplevelser for
deltagerne. Mit ønske til deltagerne skal være, at det må blive et godt stævne for
både ledere, deltagere og forældre. Et godt stævne er selvfølgelig den sportslige
side, men Grenaa by er klar til at tage imod jer på alle måder. Forhåbentlig bliver der
også tid til at nyde denne side med besøg i byen, Kattegat Centret, eller mange af de
andre tilbud der er. Og så glæder jeg mig i øvrigt til at sige velkommen til Kattegat
Cup 2004, som vil være et jubilæumsarrangement, da det er 20. gang Kattegat Cup
afvikles. Jeg håber på at se mange af jer igen. Det bliver noget helt specielt. Held og
Lykke med stævnet«, slutter borgmester Gert Schou.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002