Grenaa Bladet - 15-07-03
Danmarkspremiere i Kino - Grenaa

Filmen »The Hulk« får danmarkspremiere i Kino, og der venter biografpublikummet en stor oplevelse i en film, hvor følelserne får frit løb. Nogle gange føler Dr. Bruce Banner det, som om han skulle sprænges. Som om hans følelser skulle tage magten over hans ikke særlige imponerende fysik. Især hans vrede. Men foreløbig har Dr. Banner holdt følelserne nede, ligesom han på et eller andet plan har skubbet sine tidligste barndomsminder væk. Og iøvrigt også kæresten Betty Ross. Som hun med et smil siger: Hun har det med at blive forelsket i mænd, der ikke er i kontakt med deres følelser.
Det vil sige indtil en dag, hvor der sker et uheld i laboratoriet og Bruce Banner stiller sig i vejen for en dødelig dosis gammastråling. For Bruce er det fint bagefter. Meget fint endda. Han føler sig stærkere - men ikke mere i kontakt med sine følelser, for når han bliver vred tager en ny personlighed magten, ja faktisk både en ny personlighed og en ny krop. Han bliver »The Hulk«.
Eric Bana spiller den stille videnskabsmand, der forvandler sig til et grønt monster med ufattelige kræfter, når han bliver vred. Ang Lee har instrueret historien efter den klassiske Marvel-tegneserie, hvor Banner/ The Hulk må kæmpe både for at finde ud af, hvad han selv er, og for at undgå at blive forsøgsopjekt for militær forskning. Jennifer Connelly spiller kollegaen Betty Ross, der alene af alle ser mennesket i monstret.

Charlie´s Angels - Uden hæmninger
Filmen er på læredet i Kino de kommende uger, og den handler om de effektive, hårdtslående babes Cameron Diaz, Drew Barrymore og Lucy Liu, der leverer tredobbelt action i filmen »Charlie´s Angels« - og det uden hæmninger, hvor de smukke agenter skal forhindre, at vigtige vidner til store forbrydelser bliver myrdet. Dødeligheden er pludselig alarmerende på personer, der stå på regeringens dybt hemmelige lister, Et action-hit, der sparker røv. Mega-røv.

Bruce den Almægtige
Filmen »Bruce den almægtige« om Tv-reporter Bruce Nolan (Jim Carry) i Buffalo. Han er ny og utilfreds med stort set alt i livet - endda på trods af, at hans smukke kæreste Grace (Jennifer Aniston) elsker ham overalt på jorden. Efter den værste dag nogensinde, forbander Bruce Vorherre og giver ham skyld for alt ondt i verden. Bruce får dog kam til sit hår, da Vorherre (Morgan Freeman) udfordrer ham til at gøre det bedre selv. Bruce bliver tildelt guddommelige kræfter, men spørgsmålet er, om han er mand nok til den opgave!

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002