Grenaa Bladet - 15-07-03
Trustrup Springerne på tur til Tjekkiet

Efter en forrygende sæson med adskillige medaljer, og som højdepunktet en sølvmedalje ved Danmarks mesterskabet, afsluttede Trustrup Springerne med en sommerrejse til Tjekkiet. Det er en tradition at Springerne afslutter sæsonen med en udlandsrejse. Springerne boede på et hotel i byen Slany i nærheden af Prag. Herfra blev Springerne hver dag kørt ud til dagens nye oplevelser.
Med stor susses gav Springerne opvisninger flere steder bl.a. i kurbyen Podebrady, der er kendt for sine mange besøg af hjertepatienter.
Opholdet i Thekkiet gav også muligheder for indkøbstur i Prag, hvor besøget også gjalt »Det Gule Marked«, og besøg i det gamle kvarter af Prag og endelig en aftentur på Moldau. Der var lejlighed til at se drypstenshuler, et besøg på en krystalfabrik og »erobre« den højtliggende Karlstejn Borg, som bød på et væld af oplevelser både på borgen men også på traveturen derop.
Trustrup Springerne holder nu sommerferie frem til 7. august, hvor næste sæson begynder uden seniorholdet, hvor der er sket en del udmeldinger, og de få der er tilbage tager til Randers til nye udfordringer. Der vil stadig være skrap træning for Mini- og Juniorhold med ønske om deltagelse i danmarksmesterskaberne næste år.
På vegne af forældregruppen ved Birgit Hougaard skal der lyde en tak til alle der støtter og arbejder for Trustrup Springerne.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002