Ole Bech gæster »Aftenstjernen« |
Fredag den 11. juli kan man opleve musikeren Ole
Bech på »Aftenstjernen« i Grenaa.
En aften i selskab med Ole Bech, er en aften i selskab med en af landets førende
slide/blues guitarister og desuden en gudbenådet sanger, der med sin rå bluesstemme og
sit pågående slidespil, tager pubikum med på en rejse til Missisippi-flodens delta,
hvor bluesguitarister som Robert Johnson huserede i 30'ernes Amerika; en kulturel
smeltedigel hvor Louisianas sumpede grooves mixes med nabostaten Texas' knastørre
countryrock... En aften i selskab med Ole Bech, er en aften, hvor blues-, rock- og
countryklassikere fortolkes på en personlig og medrivende måde, og hvor man gang på
gang overraskes af, at en mand med en guitar kan fylde så meget... En aften i selskab med
Ole Bech, er en aften i selskab med en særdeles kompetent musiker, der har rejst land og
rige rundt med et effektivt repertoire, leveret af kapaciteter som: Stevie Ray Vaughan,
John Lee Hooker, Eagles, Ry Cooder, Creedence Clearwater Revival, ZZ Top m. fl. En aften i
selskab med Ole Bech er desuden en aften i selskab med hans tro følgesvend: Dobro, en
specialdesignet guitar, der er lavet af forkromet stål og på grund af sin
karakteristiske lyd er som skræddersyet til slideblues og country.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002