Grenaa Bladet - 03-07-01
SF-medlemsmøder

SF Grenaa har deltaget i en række møder med de andre partiforeninger på Djursland omkring fremtidens kommunalpolitik og -struktur på Djursland. Herunder et medlemsmøde i kulturhuset i Grenaa med SF's Århus-rådmand, Niels Erik Eskildsen, som oplægsholder. 
På grundlag af disse medlemsmøder har SF-Grenaa udsendt nogle foreløbige konklusioner, som blandt andet går på, at SF anbefaler en kommunesammenlægning på Djursland, men kun hvis den omfatter hele Djursland. Hvis man laver én stor Djurslandskommune går SF ind for, at der oprettes lokalråd, der kan beslutte på områder, hvor storkommunen fastsætter rammerne. SF-Grenaa anbefaler desuden af nedlægge amterne. Sygehusdriften foreslåes i stedet lagt ind under staten. Andre amtslige opgaver vil kunne klares af storkommunen.
Endelig rejser SF-Grenaa en række initiativer indenfor samarbejdet mellem SF-partiforeningerne på Djursland. Disse genoptager forårets Djursland-møderækker til august med et fællesmøde arrangeret af SF-Rosenholm i Hornslet.
SF-Grenaa organiserer medlemmer i Grenaa og Nørre Djurs kommuner.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002