Sommerkunst i kulturhuset |
Fra den 18. juni til udgangen af juli kan Kulturhuset Pavillonen i Grenaa byde på en kunstudstilling med værker af dels 3 Grenaa-kunstnere, dels kunstnere fra vore venskabsbyer i henholdsvis Sverige (Åmål), Finland (Loima) og Estland (Türi).
Baggrunden for udstillingen er den, at Grenaa Kommune i dagene fra den 18. til den 21. juni var vært for et nordisk venskabsbystævne, og derfor har man fra kulturhusets side fundet, at det ville være helt naturligt at vise hvilke gode kunstnere disse venskabsbyer råder over. Der er gratis adgang til udstillingen, der kan beses alle hverdage, samt i forbindelse med arrangementer i huset i weekenderne.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002