20-årig gjorde sig bemærket |
En 20-årig mand fra Grenaa gjorde sig uheldigt bemærket torsdag aften i sidste uge.
Først smadrede han med flad hånd ruden til en privat bolig i Djursgade. Derpå gik han stærkt blødende fra hånden videre, og blot 10 minutter senere smurte han den blodige hånd rundt i ansigtet på en sagesløs borger. Politiet blev gjort opmærksom på den uheldige opførsel, og fandt ham efterfølgende på et værtshus. Her blødte han stadig så kraftigt fra sine snitsår, at man vurderede, at han skulle lappes sammen på sygehuset før der kunne blive tale om en egentlig afhøring. Afsted med ham i ambulance, men efter endt behandling på sygehuset lykkedes det ham at snige sig væk, og politiet fik ikke fat på ham igen umiddelbart derefter. Men det har man ganske givet klaret idet disse linier læses. Han bliver sigtet for hærværk og overtrædelse af politivedtægten.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002