En ny havne-udvidelse ved Grenaa Havn er i støbeskéen, så det varer næppe længe før store entreprenørmaskiner påny indtager området nord for det eksisterende havneområde.

En ny udvidelse af Grenaa Havn A/S er i støbeskéen, hvilket ikke mindst de seneste byrådsmøder i Grenaa Byråd vidner om.
På det forrige byrådsmøde vedtog et flertal på den lukkede del af mødet at give en kommunal garanti i forbindelse med Grenaa Havn A/S' låneoptagelse til havneudvidelsen.

Selv om havnen er blevet et aktieselskab, så er det fortsat et 100% kommunalt-ejet foretagende, idet kommunen ejer alle aktierne. Men aktieselskabslovgivningen gælder ikke desto mindre, hvilket betyder, at alle de byrådsmedlemmer, der har sæde i havnens bestyrelse, er inhabile idet sager omhandlende Grenaa Havn A/S skal behandles i Grenaa Byråd. Det fik man at se på det seneste byrådsmøde, hvor der var en større udvandring af byrådssalen, da sager vedrørende den kommende havneudvidelse kom på bordet. Hele seks byrådspolitikere måtte forlade deres pladser i den forbindelse. Borgmester Gert Schou som formand for havnens bestyrelse, viceborgmester Svend Brandstrup Hansen, Kirsten Jensen fra de konservative, der har afløst den sygdomsramte Poul Bach i havnebestyrelsen, DA's repræsentant Jørgen Katholm, LO's ditto Lars Møller og endelig Knud Kildal, hvis revisionsfirma har Grenaa Havn A/S som kunde. Der var således kun 13 byrådsmedlemmer tilbage, da sagerne skulle afgøres, og Dansk Folkeparti's enlige byrådsmedlem, Bent Andersen, lod i den forbindelse en bemærkning falde. Han spurgte om der ikke var ved at gå total inflation i dette inhabilitets-begreb, og om det ikke var en nærmere undersøgelse værd, om det nu også kunne være rigtigt, at hele seks byrådsmedlemmer skulle forlade salen. Der var ikke nogen, der var uenig med Bent Andersen, og man havde faktisk prøvet at stille det nævnte spørgsmål. Svaret var bare klokkeklart: Ud af vagten!!

Decimeret byråd klarede ærterne
Så med 2. viceborgmester Erik Hoberg som mødeleder gik man om bord i de to havnesager.
Den første omhandlede et tillæg til lokalplan nr. 17 vedrørende en ændret afgrænsning af et område til havneformål. Grenaa Havn A/S har nemlig besluttet, at der skal etableres et nyt havneareal ved opfyldning af en del af havnebassinet ud for Værftskajen og Djurslandskajen i Grenaa Nordhavn. Den eksisterende lokalplan nr. 17 for et område til havneformål omfatter en sådan etablering af et nyt havneareal, men med en lidt anden afgrænsning af det opfyldte areal end den, der nu er behov for. Derfor dette tillæg.
Siden lokalplan nr. 17 blev vedtaget tilbage i 1984 er der foretaget væsentlige udvidelser af havnen mod nord, og en yderligere udvidelse af af nordhavnen er jo som allerede nævnt i støbeskéen, hvilket ikke mindst havnesag nr. 2 handlede om. Der er tale om en del af et større sagskompleks, der samlet set inkluderer udarbejdelse af en VVM-redegørelse, der skal afdække udvidelsens virkning på miljøet, regionplantillæg, kommuneplantillæg og lokalplan for de nye havnearealer. Herunder et hav af høringer hos diverse parter og instanser. Ikke mindst en offentlig høring, hvor helt almindelige borgere kan komme med eventuelle indsigelser mod planerne.

Forslag til en ny lokalplan sendt ud
Et forslag til en lokalplan - nr. 161 - for det nye havneområde, lå også på det decimerede byråds bord på byrådsmødet den 10. juni. Også her var der et klart flertal for at godkende og offentliggøre forslaget, omend enkelte byrådsmedlemmer havde visse betænkeligheder angående støjgrænser og bygningshøjde med mere.
Forslaget skaber mulighed for, at Grenaa Havn kan udvides med et nyt område mod nord og nordøst. Udvidelsen foretages delvist på søterritoriet via opfyldning. Ved udformningen af bestemmelserne for bygningshøjder er der i forslaget skabt mulighed for byggeri med op til 60 meters højde for at give mulighed for bygningstyper, som ikke findes i området i dag. De maksimale bygningshøjder er dog aftrappet mod nord for at skabe en passende overgang til det fredede område og kystarealerne nord for Saltbækken.
Det er netop dette område, som SF'eren Tom Mortensen mente man burde tage et specielt hensyn til i den kommende lokalplan. SF'eren mener således, at dette areal bør indgå i lokalplanen, men som et område, hvor der slet ikke må bygges noget. Dette for at sikre, at det bygningsfrie område kan fungere som en rimelig overgang mellem det fredede område og havnens aktiviteter (trafik, støj, byggehøjder med videre). Af hensyn til områdets rekreative værdier. Venstre's Kai Hansen kunne heller ikke medvirke til højere støjgrænser end 60 dB og en maksimal byggehøjde på 30 meter på et specifikt område. Både Pia Bjerregaard (V) og Bent Andersen (DF) støttede op om disse synspunkter, der blev påført det lokalplanforslag, som dermed blev sendt i ud til offentligheden.
Grenaa Havns mål med det nye havneområde er naturligvis at øge de erhvervsmæssige havneaktiviteter i et nyt stort havneområde. Strategien gå i al sin enkelhed ud på, at blive én af de cirka 10 havne med traditionelle havneaktiviteter, som der skønnes at være plads til i fremtidens Danmark.

Perfekt placering
Havnedirektør David York Christensen udtaler blandt andet følgende om emnet i den seneste udgave af »Havne & Erhvervsnyt«.
- Med de stadig større krav, der stilles til havnene med blandt andet øget sikkerhed, affaldsplaner og kommende certificering af havne, der laster og losser bulk, er der sat turbo på lukning af mange mindre trafikhavne. For Grenaa Havns vedkommende har strategien været klar i en årrække. Grenaa Havn ligger særdeles godt placeret og havnen skal løbende udvides, så der altid er mulighed for at huse virksomheder, der med fordel kan huses på en havn, udtaler havnedirektøren.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002