Grenaa Bladet - 03-06-17
Årets første HTX-student sprang ud tirsdag d. 10. juni


Årets første HTX-student på Grenaa Tekniske Skole sprang ud tirsdag i sidste uge. Jens Holm fra Rimsø fik æren, og dermed lov til at hejse Dannebrog til tops sammen med forstander Palle Rasmussen. Foto: Lene Madsen

Grenaa Tekniske Skoles første HTX-student anno 2003 sprang ud tirsdag formiddag i sidste uge. 20-årige Jens Holm fra Rimsø fik æren af at blive skolens første HTX'er med en studenterhue på hovedet i år.

Det skete med et tilfredsstillende 9-tal i engelsk. Han agter at fortsætte sine studier på Århus Tekniske Skole efter sommerferien, og det sker med en ambition om at ende med at få et job som systemadministrator i IT-branchen. Trods hårde tider for branchen er Jens Holm fortrøstningfuld omkring det at finde beskæftigelse i den alligevel.
I alt dimitterer Grenaa Tekniske Skole 45 HTX'ere i år. Selve dimissionsfesten finder sted i skolens kantine på fredag den 20. juni. Dette års dimmissionstale afholdes af Grenaa Kommunes borgmester Gert Schou, men der vil også være taler ved skolens forstander Palle Rasmussen, HTX-chef Anders Hanberg Sørensen, foruden uddeling af eksamensbeviser og legater.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002