Lidt hash og lidt spritkørsel |
Lørdagen i forrige weekend bød blandt andet på lidt spritkørsel og lidt hash-besiddelse her i Grenaa Politikreds. En 39-årig mand fra Grenaa blev sigtet for spiritus/promillekørsel i forbindelse med kørsel i en personbil på Ringvejen i Grenaa. Det skete ved midnatstid.
Han har slet ikke erhvervet kørekort, så sagen ender under alle omstændigheder med en kørsel uden førerret. Lidt senere på aftenen/natten var det så en 18-årig mand fra Grenaa der røg i politiets »spritfælde«. Det skete på Nygade i Grenaa. Den unge mand var dog i besiddelse af et kørekort - så længe det varer...!
Desuden løb man på en 32-årig mand i Ebeltoft. Et rutinecheck af hans person resulterede i fundet af 5,5 gram hash. Dermed har han forbrudt sig på den danske lovgivning omkring euforiserende stoffer.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002