Grenaa Bladet - 03-06-17
Anne Møller på Grenaa Rådhus

Billedkunstneren Anne Møller fra Malling - der dog er født og opvokset i Grenaa - er juni måneds kunstudstiller på Grenaa Rådhus. Hun er født i Grenaa i 1966 og opvokset ved havnen. Hun er autodidakt billedkunstner, og debuterede på Kunstnernes Sommerudstilling i Tistrup i 1987. Hun har gennem de sidste 15 år arbejdet både med tekstilkunst, keramik, akvarel og sidst men ikke mindst, oliemaleri.

Hun går i sine billeder målrettet efter at vise de umiddelbare følelser hos mennesker og genskabe stemninger, der opstår i et splitsekund.
- Jeg er opvokset få hundrede meter fra havet i Grenaa. Dette afspejles i min fascination af måger, samt i min farveholdning, hvor den blå farve altid er nærværende. De mennesker, som figurerer i mine billeder er ofte »grimme engle«, der på én af samme tid symboliserer de gode såvel som de mindre gode sider, der er i alle mennesker, siger Anne Møller i forbindelse med udstillingen på Grenaa Rådhus, der vil kunne beses frem til den 30. juni.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002