Grenaa Bladet - 03-10-03
20 års jubilæum blev markeret med et Åbent Hus i motionsklubben i Grenaa

Lørdag den 31. maj afholdte Grenaa Fitness- og Motionsklub på Århusvej i Grenaa et Åbent Hus-arrangement i anledning af klubbens 20 års jubilæum. Denne eftermiddag var det blandt andet muligt at høre Claus Ulrik Nielsen, (billedet), berette om vejen til sit store vægttab, hvilket ikke mindst bukserne fra dengang han vejede over 200 kilo, er med til at illustrere.

Claus Ulrik fortalte denne eftermiddag ærligt og åbenhjertigt om sit liv før og under forløbet, og betegnede sit vægttab som ét stort marathonløb, hvor han skal blive ved med at løbe, også efter han er kommet i mål. Tilhørerne gav udtryk for, at de havde fået noget med sig hjem. Ikke mindst noget at tænke over. For en god ordens skyld skal det lige nævnes, at Claus Ulrik Nielsen har opnået sit vægttab ved at cykle, cykle og atter cykle.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002