Grenaa Bladet - 03-10-03
Nyhed til hestefolket og til fritidslandmænd


Lauge Fredhave, Næsby, har investeret i en mini-rundballepresser, der kan lave nogle handy 50-70 kilos pressede og plastic-emballerede høballer til hestefolket og fritidslandmænd. Foto: Grenaa Bladets landbrugs-korrespondent Lone B. Madsen

Med Gustav Rasmussen, Grenaa Skov- og Haveservice i Kirial, som mellemmand, har Lauge Fredhave, Næsbyvej 1 i Næsby pr. Grenaa, investeret i en mini-rundballepresser, der kan lette livet ganske betragteligt for hestefolket og/eller mindre fritidslandbrug.

Det er således ikke længere nødvendigt at tumle med plastic-indpakkede kæmpeballer, som de få dyr på et lille landbrug alligevel aldrig når at få spist inden det bliver dårligt. Med mini-ballepresseren kan Lauge Fredhave lave baller på 50-70 kilo, hvilket passer meget bedre til behovet på et sted med relativt få dyr, samtidig med, at de er nemme at håndtere. Altså ballerne, forstås!!
Denne mini-rundballepresser med tilhørende wrap-maskine kommer fra Italien, og der skulle angiveligt være tale om den eneste af sin slags her på Djursland.
Lauge Fredhave tilbyder en totalløsning, hvor han kommer ud til folk med mini-rundballepresseren, slåer høet, og derpå presser det til rundballer på 50-70 kilo, for til sidst at »wrappe« ballerne ind i plastic. Se annonce med det nye tilbud til hestefolket og fritidslandbrug andetsteds i Grenaa Bladet i denne uge.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002