Videoklub har fejret sin 10 års fødselsdag |
Grenaa Vidoklub havde 10 års fødselsdag den 1. juni. Begivenheden blev behørigt markeret i klubben onsdag den 4. juni. Klubbens første bestyrelse bestod af Gunner Thybo Johansen, Mogens Bager, Søren Østergaard, Anna Zeuthen-Aagaard og Jytte Bjørn Nielsen. Sidstnævnte er som den eneste stadigvæk bestyrelsesmedlem i Grenaa Videoklub.
- I løbet af de 10 år er der sket en rivende udvikling på det tekniske område. Vores medlemmer har således hovedsageligt brugt to forskellige filmredigerings-maskiner, som er til rådighed i klubben. Men nu bruges de næsten ikke mere, da næsten alle klubbens medlemmer er gået over til PC-redigering, som kan foregå enten i klubregi eller på medlemmernes egne PC'ere, udtaler klubformand Bent Laugesen.
Videoklubbens fællesoptagelser af forskellige lokale begivenheder - blandt andet med kopier til Grenaa Egnsarkiv - er også værd at nævne i forbindelse med den runde dag.
Udover Bent Laugesen og Jytte Bjørn Nielsen består den nuværende bestyrelse af Leif Ryttertoft, Niels Ole Mikkelsen og Jørgen Lautrup Jensen.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002