Grenaa Bladet - 03-06-03
Ingen Valdemars-fest i Grenaa i år

Det er med stor beklagelse, at Danmarks-Samfundets Grenaa Kreds i år ikke ser sig i stand til at holde traditionen med at afholde Valdemarsfest på Baunhøj og i Grenaa Kirke i hævd.

Det sker på grund af indtrufne omstændigheder. Der vil dog blive solgt flag, og DS i Grenaa håber, at man alligevel vil støtte ved at købe de små Valdemarsflag.
Grenaa Kredsen trænger til nye ansigter til at medvirke ved organiseringen af salget af de små flag, og til afviklingen af selve Valdemarksfesten den 15. juni. Derfor opfordres interesserede til at henvende sig til Kirsten Marker, der er formand for DS i Grenaa Kredsen.
Flaget hejses dog den 15. juni for at fejre Dannebrogs fødselsdag, og hvis fanebærere har lyst til at lufte fanen på trods af aflysningen, så er man velkommen i Grenaa Kirke til den ordinære gudstjeneste om formiddagen.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002