Kirsten Bøggild udstiller i Djurslands Bank i Grenaa |
Maj måneds kunstudstiller i Djurslands Bank på Torvet i Grenaa er Bjerringbro-kunstneren Kirsten Bøggild, der har lavet disse to »Flyvefærdige døtre« i acryl på lærred. 80 x 70 cm.
Maj måneds kunstudstiller i Djurslands Bank i Grenaa er Bjerringbro-kunstneren Kirsten Bøggild. Hun har siden 1976 udstillet over hele landet - på gallerier, arbejdspladser og kunstforeninger med mere.
Adskillige gruppeudstillinger og censurerede udstillinger har hun også på sit CV, og så kører hun desuden en permanent udstilling i sit eget værksted på Wahlstedtvej 4 i Bjerringbro. Randi Ottosen fra Kunstavisen har i en artikel beskrevet Kirsten Bøggilds kunst således:
- Kirsten Bøggilds billeder er resultatet af en meget lang og velbearbejdet arbejdsproces. Retningen er den abstrakte verden, selv om man tit og ofte finder et hestehoved, måske to, et ansigt eller to gemt i billeder. Og næsten alle billederne får en titel.
Udstillingen i Djurslands Bank på Torvet i Grenaa kan beses måneden ud.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002