Pengeautomaten fungerer, bagdøren og telefonerne er åben, og: |
Trine Bachmann Thomsen fra Vivild & Omegns Sparekasse i Grenaa demonstrerer, at afdelingens pengeautomat er fuldt operationsdygtig, selv om man først åbner rigtigt på Sønderport-hjørnet i Grenaa den 19. maj. Foto: Lene Madsen
Vivild-sparekasse åbner rigtigt 19. maj på Sønderport i Grenaa
Der er livlig aktivitet i erhvervslokalerne til ejendommen Sønderport 2 i Grenaa. Håndværkere og bankfolk har indtaget lokalerne, der er overtaget af Vivild & Omegns Sparekasse, der åbner sin Grenaa-afdeling i disse lokaler den 19. maj.
Det kunne godt lyde som om, at der er lukket i afdelingen frem til denne dato, men det er ikke helt i overensstemmelse med virkeligheden, for dels kan man ringe til filialdirektør Mogens Adamsen og hans folk - de respektive ansigter/telefonnumre kan ses i stort format i afdelingens vinduespartier - og man er også velkommen til at kigge ind til bank-folkene, hvis man vil lade sig nøje med at bruge bagdøren.
Og så er sparekasse-afdelingens pengeautomat i øvrigt fuldt operationsdygtig.
Der knokles i øjeblikket på højtryk for at gøre alt klart til åbningsdagen, men det har ikke forhindret afdelingeni at sende en lille hilsen til alle de lokale konfirmander i form af en mappe med et gavebevis på 100 kroner, samt et tilbud om at få en rente på 6% af sit indestående i afdelingen frem til den 31. december 2003. En ganske pæn pæn indlånsrente, må man sige!!
- Det er noget, man har valgt at gøre ude i Vivild igennem flere år, og denne tradtion er naturligvis flyttet med her ud i Grenaa, siger filialdirektør Mogens Adamsen, der sammen med resten af personalet glæder sig til at slå dørene helt op den 19. maj.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002