Sirenerne testes onsdag 7. maj |
Der er ingen grund til panik, idet sirenerne begynder at hyle løs på onsdag den 7. maj i tidsrummet mellem kl. 12.00 og 12.15. Der er nemlig tale om Beredskabsstyrelsens årlige demonstration og test af varslingssystemet, der skal bruges i tilfælde af at folk - af den ene eller anden grund - gør klogt i at gå inden døre.
Hvis man har et ærinde på et tag med en tagmonteret sirene, risikerer man alvorlige høreskader, hvis man befinder sig indenfor 40 meter af sirenen - medmindre man bruger høreværn. Beredskabsstyrelsen anmoder også om, at borgerne UNDLADER at ringe til politi, brandvæsen, Falck og lignende, idet sirenerne afgiver signal. Hvis telefonerne blokeres kan livsvigtige meddelelser ikke komme igennem til alarmcentralerne, hvilket i sin yderste konsekvens kan koste menneskeliv.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002