Skidt aften for 31-årig mand fra Nørre Djurs |
En 31-årig mand fra Nørre Djurs Kommune havde en skidt aften torsdag aften i sidste uge. Han kørte rundt i en stjålet bil - uden førerret - og i angiveligt i alkoholpåvirket tilstand.
På et tidspunkt kørte han nærmest bilen i stykker på et græsareal ved Fjellerup, så politiet kunne køre ud og anholde ham på stedet under sigtelse for brugstyveri af bilen, kørsel uden førerret og for at have kørt spiritus/promillekørsel. Men dermed var det ikke slut, for i bilen fandt politiet tyvekoster til en værdi af mellem 8.000 og 9.000 kroner i form af et par motor- og kædesave plus noget dieselolie. Så en sigtelse for tyveri kunne det også blive til. Politiet lod ham overnatte i detentionen, hvorefter man i fredagens løb fik sig en »hyggesludder« med ham omkring de nævnte forhold.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002