Grenaa Bladet - 29-04-03
Fleur-aften med Bent Lomholt i Naturskolen

Onsdag den 7. maj står Hatteforeningen Fleur for et aften-arrangement i Grenaa Naturskole ved Grenaa Strand. Foreningen får denne aften besøg af pastor emeritus Bent Lomholt, der vil fortælle om et langt og spændende liv, og krydre det hele med lidt sang. 

Der vil blive serveret kaffe og kage, og tilmelding skal ske ved henvendelse til Ann-Karin Rasmussen - dog senest den 4. maj.
Det næstfølgende arrangement i foreningen sker den 25. maj, hvor man deltager i et Lands-Hatte-Træf i Odense. Valdemarsdag den 15. juni er de lokale hattedamer også i aktion i forbindelse med Dannebrogs-arrangementet på Baunhøj.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002