Grenaa Bladet - 29-04-03
Prins Joachim skal overrække medalje til Grenaa-lærling

Martin Mygind Sørensen, der er udlært som kølemontør hos SA Køleteknik i Grenaa, skal torsdag den 22. maj en smut forbi Byrådssalen på Århus Rådhus. 

Det sker i forbindelse med, at Dansk Industri og Håndværks Medaljefond i Århus Amt uddeler medaljer til amtets 25 bedste lærlinge. Og i den forbindelse er det igen lykkedes Medaljefonden at få H. K. H. Prins Joachim til at forestå overrækkelsen af medaljerne. Også virksomheden, SA Køleteknik, vil modtage et synligt bevis på, at en lærling er udvalgt som medaljemodtager, så mester selv, Henrik Lund Rasmussen, skal også med til Århus den 22. maj.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002