Påskedagene gav en håndfuld spritsigtelser |
Enkelte bilister havde måske dyppet næsen lidt for grundigt i påskebryggen, for Grenaa Politi fik uddelt en lille håndfuld spritsigtelser i påskedagene.
Det hele startede dog med en kørsel i frakendelsestiden. Det foregik skærtorsdag og gik ud over en 52-årig mand fra Grenaa. En 44-årig mand fra Grenaa gik skridtet videre. Han er frakendt kørekortet i forvejen, og blev i tilgift sigtet for spiritus/promillekørsel. Han blev snuppet i forbindelse med kørsel i Grenaa. Natten til lørdag var det så en 26-årig mand fra Midtdjurs, der røg i politiets spritfælde. Det foregik også i Grenaa. Samme vanskæbne overgik en 37-årig mand fra Nørre Djurs, der natten til søndag ligeledes blev snuppet i forbindelse med bilkørsel i Grenaa.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002