Grenaa Bladet - 08-04-03
21-årig kørte galt i en branders på Vibæk Stranvej

En 21-årig mandlig bilist fra Ebeltoft havde ikke helt styr på sit køretøj i forbindelse med kørsel på Vibæk Strandvej i Ebeltoft tidligt søndag morgen den 30. marts.

Lige før han passerede sidevejen Grævlingevej mistede han herredømmet over sin bil, hvorefter han bragede igennem haven til Grævlingevej nr 1, og derfra videre ind på matriklen på nr. 2, hvor bilen først stoppede efter nærkontakt med selve huset. Der skete skader på huset i den forbindelse, men ikke i ekstrem grad. Bilen så - hvad der næppe kommer bag på nogen - ikke for godt ud. Efter ulykken forsøgte den 21-årige at få assistance fra en jævnaldrende mand. Det fik han også, idet denne kom tililende i en anden bil. Uheldigt for dem begge var det imidlertid, at politiet nåede at dukke op på stedet inden de kunne slippe væk derfra. Og eftersom politiet mente, at de begge to var påvirket af alkohol, så blev der ved den lejlighed uddelt hele to sigtelse for spiritus/promillekørsel.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002