Kattegatcentrets skoletjeneste var rullende hele sidst uge |
I forrige uge fik Kattegatcentrets skoletjeneste besøg af elever Kolt Skole i Århus, men i sidste uge var det skoletjenestens tur til at blive rullende, idet skoletjenesten besøgte hele fem folkeskoler og fem SFO'er i Århus-området.
Kattegatcentrets skoletjeneste var på farten hele sidste uge. Hver dag i ugen besøgte skoletjenesten 1 skole og 1 skolefritidsordning i Århus-området.
Med sig rundt havde skoletjeneste-folkene en posefuld af spændende undervisning om hajer. Eleverne skulle blandt andet selv dissekere en vaskeægte pighaj, se på haj- og rokkeæg og føle på skarpe hajtænder samt lære noget om, hvordan hajerne er skræddersyet til et liv i havet.
De fem formiddage var afsat til skoleklasser fra 1. til og med 6. klasse på Vejlby Skole, Højvangsskolen, Gl. Gårdsskolen, Tranbjerg Skole og Lystrup Skole. Om eftermiddagen var det så SFO'ernes tur, og her kom man omkring Risskov Skoles SFO, Viby Skoles, Møllevangskolens, Mårslet Skole og Katrinebjergskolens SFO.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002