Projekt »Materielgårdene« på Djursland er et større efteruddannelses-projekt her på Djursland, der har involveret alle otte entreprenør/materielgård - plus Reno Djurs. Cirka 124 personer har tilmeldt sig kursus-forløb af kortere eller længere varighed, og der er afviklet cirka 9.000 kursus-timer undervejs - svarende til 5 arbejdsår!!

Som allerede nævnt har alle otte kommuner på Djursland deltaget i projektet - plus det fælleskommunale affaldsselskab Reno Djurs, SID-afdelinger, AF-Grenaa, AMU-Center Djursland, VUC Djursland og Jobrotation Djursland. En styregruppe med repræsentanter fra hver af disse instanser blev nedsat ovenpå et indledende møde på SID-afdelingen i Ryomgård den 9. november 2001. Man kunne her konstatere, at der blandt denne gruppe medarbejdere eksisterede et stort behov og ønske for efteruddannelse, og man gik derfor i gang med at stable et projekt på benene. Det vil sige det at udarbejde og få godkendt en uddannelsesmodel for medarbejderne, og derpå præsentere kursus-mulighederne for dissev medarbejdere. Tilmeldingerne indeholdt cirka 25.000 kursustimer - eller 14 arbejdsår - så projektmagerne kunne ikke klage over manglende interesse fra medarbejdernes side.

Vinterhalvåret en stille periode
Efterfølgende handlede det om at få kortet kursus-ønskerne så meget ned, at det blev realistisk både økonomisk og mandskabs-fordelingsmæssigt at få gennemført et forløb. Det har man så gjort ved at afvikle de 9.000 kursustimer i løbet af vinterhalvåret, som jo notorisk er en stille periode for kommunernes materielgårde. Adskillige har således været på kursus i stedet for at være vinter-fyret. Af de 9.000 kursus-timer er de cirka 6.200 afviklet her på Djursland, mens 2.800 er hentet hertil udefra. De mange timer er fordelt på FVU-kurser (Forberedende Voksen Undervisning) og AMU-kurser. Cirka 40 af de 124 medarbejdere ønskede at forbedre deres færdigheder i dansk og matematik på FVU/VUC-niveau. AMU-kurserne rummede for deres del emner såsom »Basiskursus i anlægsgartneri«, »Vedligeholdelse af materiel«, »Betjening af større og mindre gartnermaskiner«, »Værkstedsteknik« og sikkerhedskurset »Vejen som arbejdsplads«. Men der har også været afholdt EDB-kurser og holdningsrettede kurser, hvor medarbejderne har lært om begreber som kvalitet i den offentlige service, reel kunderservice og konfliktafværgelse med videre.
Medarbejderne har på skift været på kursus siden starten af november, og den sidste kursus-time her i den første runde afvikles netop her i starten af april. Deltagerantallet skønnes samlet set at have været på 80% af alle de ansatte i denne kommunale sektor. Det vil sige, at 80% af alle disse medarbejdere i de otte kommuner har deltaget på ét eller andet niveau i forløbet. Nogle har kun været afsted et par dage, mens andre har fået helt op til 11 ugers kursus.

Nyt projekt til efteråret 2003
Men styregruppen arbejder allerede på at få igangsat et nyt efteruddannelses-projekt her til efteråret, eftersom der var ønsker om 16.000 kursus-timer flere end der var mulighed for at afvikle i løbet af det netop overståede vinterhalvår.
- Vi har jo ikke kunnet opfylde alle ønsker. Man har frit kunnet vælge fra en stor »smørrebrødsseddel«, og har man eksempelvis plottet sig ind på 20 ugers kursus, så har man måske måttet nøjes med 8 ugers kursus. Men det viser jo også, at der er basis for at køre videre til næste vinterhalvår. På den måde vil vi igen kunne fastholde medarbejdere i et ansættelsesforløb, som ellers ville have været vinterfyret. Medarbejderne bliver dygtiggjort, og vender tilbage med masser af motivation og gå-på-mod til det daglige arbejde, siger Karsten Sørensen fra AMU-Center Djursland, der har stået for en stor del af kursusplanlægningen og kursusafviklingen.

Efteruddannelse gennem 10 år på entreprenørgård
For lederen af Entreprenørgården i Grenaa, Kim T. Jensen, er der ikke noget nyt i det at sende medarbejderne på efteruddannelse. Han har længe haft den holdning, at det er en bydende nødvendighed i vore dage.
- I Grenaa har vi vel kørt med det at sende folk på efteruddannelse i henved 10 år. Vi arbejder på et område, som der er meget fokus på, og der stilles flere og flere krav til det arbejde, vi udfører. Vi skal kunne matche det man ellers måtte kunne finde på markedet - blandt andet skal vi kunne leve op til akkurat de samme krav, som man stiller en autoriseret kloakmester. Og her opstår behovet for efteruddannelse jo helt naturligt. Der findes mange gode fagligt relaterede kurser, og det skal vi naturligvis benytte os af. Vi kan ikke garantere vore medarbejdere arbejde til evig tid, men vi kan som minimum sørge for, at de har så gode kort på hånden som overhovedet muligt idet de skal ud og søge nyt arbejde, siger Kim T. Jensen, der ser det som et mål, at hans medarbejdere trives hele døgnet rundt.
- Den begejstring og tilfredsstillelse, der kommer ud af, at man pludselig kan hjælpe sønnike med matematikken ovenpå et FVU-kursus har da også afsmittende effekt på arbejdsglæden. Der er virkelig en hel del, der har fundet selvtillid i det system, og som nærmest bobler af overskud efter et sådant forløb. Jeg får ganske enkelte dygtige medarbejdere med overskud ud at disse efteruddannelses-forløb, og så skulle man godt nok være et skarn, hvis man ikke benyttede sig af muligheden, slutter Kim T. Jensen.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002